Go’ Aften Danmark: Behøver vi E-numre? E-nummer og hvad så?

Fødevareekspert Michael René kigger nærmere på de forskellige E-numre i vores fødevare sammen med Go.Tv2.dk og Nordisk Film Tv (NFTv). Vi laver en kort analyse af forbrugernes valgmuligheder indenfor feltet og nævner kort, hvilke funktioner tilsætningsstoffer har konkret i dine madvarer og evaluerer spørgsmålet: “Kan vi undvære E-numre?”, 18. jun. 2014, se Tv-indslag >>

 .

Fødevareekspert Michael René kigger nærmere på de forskellige E-numre i vores fødevarer herunder.

.

Behøver vi E-numre?

Hvis vi skal leve helt uden E-numre vil det kræve, at vi bager, sylter og tilbereder de produkter vi skal bruge til al vores mad, croutoner til salaten, hakker og tilbereder salater til madpakken, italiensk salat, sommersalat, mm. samt producerer og tilbereder hjemmelavet pålæg som flæskeroulade, kødpølse, skinke, hamborgryg, spegepølse og mange andre varer derhjemme.

Nej, vi behøver praktisk talt ikke E-numre, hvis bare maden spises indenfor et par dage og tilberedes fra bunden, men det kan være svært at finde tid til at lave al mad fra bunden, og det bliver nok svært for de fleste at nå en nattesøvn sammen med familie, børn og fuldtidsarbejde. Hygiejnisk er det naturligvis også en udfordring for fødevareproducenterne, at sikre holdbare produkter helt uden E-numre .

 

Er E-numre farlige?

Den korrekte kost kan være svær at gennemskue, men forudsat man ikke spiser vanvittige voluminer af produkter proppet med hundredevis af E-numre og kostmæssigt ikke får de essentielle fedtsyrer, aminosyrer og vitaminer og mineraler, så er der ingen umiddelbar fare. E-numrene er jo fra en positivliste, den liste som blev omdøbt til EU-listen i sommeren 2013.

Min holdning er, at E-numre bør indtages, som alt andet: ”med måde”. Det faglige indenfor lægevidenskaben vil jeg lade lægerne om at bedømme. Men jeg vil slå et slag for, at vi opretholder en tillid til den lovgivende magt og de arbejdsomme professorer og forskere på dette videnskabelige område, herunder det lægefaglige personale.

Skulle man føle ubehag efter indtag af specifikke fødevarer med E-numre bør man opsøge sin læge.

Link til EU-listen >>

EU-listens E-numre findes her >>

Fakta: Der er registreret 376 E-numre på listen (anno juni 2014).

.

Hvorfor anvender vi E-numre?

Kulturelt:
Fordi vi som forbruger har opbygget en indkøbskultur, hvor vi forventer at kunne købe mælk, brød, kød, frugt og grønt hver eneste dag. Det krav forsøger fødevareproducenterne og detailhandlen at efterkomme ved at udvikle mulighed for, at fødevarer lagerføres centralt og at disse fødevarer har en rimelig holdbarhed, så vi kan undgå at smide maden i skraldespanden.

Fødevareteknisk:
Fordi vi som forbrugere gerne vil spise frisk mad, der er præsentabel og smager dejligt. Det er ikke tilfredsstillende som forbruger at åbne et harsk stykke friskindkøbt kød, som man havde tænkt at servere for sine gæster. Samtidig resulterer dette højst sandsynligt i, at man som forbruger ikke genkøber produktet, og denne dårlige oplevelse er hverken du, jeg, producenter eller detailhandlen interesseret i.

Producenterne sikre derfor både at den sensoriske kvalitet af, hvordan en fødevare smager, dufter og tager sig ud er optimeret, men de sikre også den mikrobiologiske kvalitet, så du ikke bliver syg af at spise produktet.

 

Hvad skal mærkes?

Det er kun emballerede fødevarer, der skal mærkes med en ingrediensliste

Er der anvendt tilsætningsstoffer på varer produceret i supermarkedet skal de ikke mærkes, men er der tilsat tilsætningsstoffer skal de dog mærkes med benævnelsen ”tilsætningsstoffer” og det skal være muligt at spørge de butiksansatte, hvilke tilsætningsstoffer, der er tale om.

 

Der flere måder at mærke en fødevare på

1. Navnene på E-numrene skrevet fuldt ud eller 2. Kategori for E-numre med nummeret/numrene angivet i parentes, så man som allergiker kan gennemskue om man kan spise produktet.

 

Eksempler fra supermarkedet:

Tomatketchup til grillpølserne: typisk indeholder de blot eddike, men kan også indeholde konserveringsmidler og surhedsregulerende midler.

Læs også om rengøring af grill her >>

.

Kakao: Indeholder stabilisator og emulgator for at stabilisere kakaopulveret i opløsningen og holde fedt og vandige stoffer emulgeret i kakaomælken.

Æg: Friske æg indeholder ingen tilsætningsstoffer.
Adskilte emballerede æggeblommer, hvider og/eller helæg er konserveret med konserveringsmidler som eks. E202 og evt. surhedsregulerende midler som eks. E330.

Rejesalat, æggesalat, mm.: typisk stabilisator, surhedsregulerende midler og konserveringsmidler.

Slik og kager: topscorer med antallet af E-numre, vi fandt en pakke med de klassiske gode træstammer i en udgave med marcipan med hele 26 E-numre.

indenfor kategorien “slik og kager” angives enten de fulde navne på E-numre eller numre og kategorier. Vi formoder det afhænger af om, der er plads på emballagen til de fulde navne eller numre. Man kunne også have den tese at numrene måske springer mere i øjnene end de mange kemiske navne på indholdstoffer.

 

.

Frugt og grønt: Ikke tilsat noget (skal ikke mærkes, da de ikke er emballeret)

Kerner og nødder: er ikke tilsat noget.

Mel: ikke nødvendigvis tilsat noget, men kan indeholde vitamin C (ascorbinsyre).

Mælk: Ikke tilsat noget

Pasta/spaghetti/ris: Ikke tilsat noget

Rugbrød: oftest uden konserveringsmidler, men det er tilsat eddike som konserverende ingrediens. Dette kan dog undgås med en god surdej.

Syltede produkter som rødbede, rødkål, asier o.lign.: typisk ikke tilsat noget, de er konserveret med eddike.

.

Fremtidens konservering

Fremtiden vil hel klart byde på salg af flere varer i løs vægt og derfor uemballeret. Det ses allerede i flere storbyer som Berlin, London m.fl. men det findes herhjemme i mindre mængder i små lokalbutikker, bondegårde og specialforretninger. Så måske er der ikke så langt til, at vi kan folde dette koncept ud herhjemme.

Det kræver dog at hygiejnen optimeres, det bliver jo til en stor fødevarebuffet på godt og ondt. Efter supermarkederne i stigende grad har lanceret friskbagt ”tag-selv” brød, har de også måtte arbejde med at holde en høj hygiejnestandard af de rå madvarer (brød, kager, rundstykker mm.), der ligger i brødskabet.

Man kan dog automatisere dette, jeg har selv set denne fuldautomatiske bake-off bagemaskine i München, hvor man trykker på det brød, man ønsker, og så kommer brødet lunt ud af automaten. Jeg måtte dog vente et par minutter før mit valgte brød kom ud af automaten, da det lige skulle bages færdigt, men jeg fik varmt lækkert brød med i hånden.

Bake-off maskine i München (Foto: Michael René)

.

Hvor meget convenience food spiser vi egentlig?

Ofte er det sådan at jo mere forarbejdet en fødevare er, jo flere E-numre anvendes og for at sikre den mikrobielle stabilitet og den gode fødevarekvalitet, så anvendes E-numre. Der er eksempelvis E-numre i meget af det convenience food, som forhandles.

DR.dk publicerede nyheden sommer 2013 om, at der fra juni 2012 til juni 2013 var en stigning i conveninenceforbruget af fødevare på hele 8,6 %, her er undersøgelsen citeret af dagens.dk.

.

Oversigt over E-numre

Farvestoffer: E100 – E180

Konserveringsstoffer: E200 – E297

Antioxidanter: E300 – E385

Emulgatorer, stabilisatorer og fortykningsmidler: E 400 – E495.

Syre, base, salt: E330, E334, E338, E500 – E530

Antiklumpningsmidler: E535 – E585

Smagsforstærkere: E620 – E900

Overfladebehandlingsmidler: E901 – E927

Emballagegasser og drivgasser: E938 – E948

Sødestoffer: E950 – E967 + sukkeralkohol: E420 (sorbitol) og E421 (Mannitol)

Andre tilsætningsstoffer E999 – E1520

.

.

Hvilken funktion har kategorierne af E-numre?

Farvestoffer: E100 – E180
Farvestoffer bidrager med at fastholde en given farve i en fødevare, så farven ikke toner ud, men er fastholdt og derved ser produktet frisk ud og holder en flot farve. Eks. er E-141 det vi fra planterne kender som chlorophyll, hvor magnesium blot er erstattet med kobber for at gøre farvestoffet mere stabilt. E141 er chlorophyllin.
.

Konserveringsstoffer: E200 – E297
Konserveringsmidler er ofte pH-justerende midler, som forskellige syretyper som mælkesyre, æblesyre m.fl. samt salte af syrer som kaliumsorbat (salt af sorbinsyre) m.fl., men også nitrit som vi kender fra bl.a. skinkepålæg.

 .

Antioxidanter: E300 – E385
Antioxidanter hæmmer eller sænker hastigheden af oxidation af en given fødevarer og det er enten fedt- eller proteinoxidation. Beskytter farven og mindsker harskning af fødevarer. Vitamin E (E306) indeholder phenolgrupper og virker som antioxidant af eks. fedtoxidation i fødevarer.

Denne effekt kan dog også opnås mere naturligt ved at tilsætte eks. tørret hvid te, grøn te, grønne krydderier til mange fødevareprodukter for herved at opnå en øget antioxidativ effekt, og det lyder måske bedre på en varedeklaration, at der er tilsat grøn te end et givent oprenset molekyle angivet som et E-numre oprenset fra eks. te.

.

Emulgatorer, stabilisatorer og fortykningsmidler: E 400 – E495
En emulgator fastholder en given konsistens eller skaber en tykkere konsistens i et produkt og hindre, at et produkt skiller. Emulgator: emulgere fedt og vandige opløsningsmidler, eks. E322 Lecithin.

En stabilisator stabiliserer en opløsning, hindrer bundfældning i dressinger eller at kakao i kakaomælk bundfældes (eks.: E407 carregeenan). Hindrer også at bearnaisesovs skiller.

Et fortykningsmiddel justerer viskositeten af eks. en væske, gel, mm. så væsken og gelen bliver mere tyktflydende.

 .

Syre, base, salt: E330, E334, E338, E500 – E530
Tilsætning af syre og base kan have betydning både for smag, konsistens og holdbarhed. Calciumchlorid (E509) er et eksempel på et salt, der bidrager fødevaren med en rundere og fyldigere smag. Calciumchlorid anvendes eksempelvis i visse øl og brød.

 .

Antiklumpningsmidler: E535 – E585
Et antiklumpningsmiddel sikre at eks. dit krydderi ikke klumper i emballagen, men er til at drysse ud af emballage uden, at du skal til at have skeer og øvrige værktøjer frem for at få produktet ud af emballagen.

.

Smagsforstærkere: E620 – E900
En smagsforstærker har i sig selv ikke har nogen smag af betydning, men sammen med andre smage øger smagsforstærkeren smagsoplevelsen og sikre at en given smag forstærkes. Den mest velkendte smagsforstærker er nok den femte grundsmag umami, det tredje krydderi, natriumglutaminat E621, men der findes flere varianter af smagsforstærkere end denne.

 .

Overfladebehandlingsmidler: E901 – E927
Et overfladebehandlingsmiddel anvendes til at beskytte overfladen af en given fødevare. Typisk taler man om voks, eks. på overfladen af æbler eller voksbehandling af vingummi og øvrige produkter. Voksen er ikke farlig og man kan spise voksen.

.

Emballagegasser og drivgasser: E938 – E948
Emballagegas bruges som fyldgas, der kan erstatte den til tider “ikke ønskede” oxiderende naturlige atmosfære. Pakning af fødevarer med enten en almindelig atmosfære eller en modificeret atmosfære med en specifik emballagegas optimerer typisk kvaliteten af en given fødevare eller medvirker til en fastholdelse af eks. en specifik naturlig farve i en fødevare. Modificeret atmosfære (MAP) kan også anvendes for at sikre, at fødevaren kan holde sig i længere tid og derved konserveres, så mikroorganismer ikke kan fordærve produktet så nemt. Man kan også fremprovokere en hurtigere modning af eks. kød.

.

Sødestoffer: E950 – E967 + sukkeralkohol: E420 (Sorbitol) og E421 (Mannitol)
Sødemidler bruges som sukkererstatninger. Der skal ikke tilsættes særlig meget sødemiddel for at søde og man skal overholde de anbefalede tilsætninger. Vi har måske alle sammen prøvet et sødemiddel, men har været lidt i tvivl den første gang vi har anvendt et sådan middel hvor meget vi skulle tilsætte og så prøver man sig lidt frem. Men eks. sødemidlet saccharin smager ekstremt bittert, hvis man overdoserer sødemidlet og det skyldes enkelt en kamp om pladsen på vores smagsepitelceller på tungen [Sensorisk teori af Michael René, 2013]. Så når Saccharin doseres korrekt, så smager det sødt.

.

Andre tilsætningsstoffer E999 – E1520
Et eksempel på de øvrige tilsætningsstoffer er Polydextrose (E1200) som kan give sukkeret fylde uden, at give samme mængde energi. Polydextrose anvendes eks. i visse slikprodukter sammen sødemidler.