VIDEO: Opskrift på hjemmelavet Nutella og smørepålæg

VIDEO: Opskrift på hjemmelavet Nutella og smørepålæg

Fødevareekspert Michael René har udviklet en opskrift på hjemmelavet smørepålæg (Nutella), og du får alle de gode råd herunder i vores video:

Klik og abonner på vores Youtubekanal her >>

.

Opskrift på hjemmelavet Nutella og smørepålæg af Michael René

Opskrift på hjemmelavet Nutella og smørepålæg

50 gram honning

100 gram hasselnødder

100 gram valnødder

50 gram mørk og stærk kakaopulver

100 gram mørk chokolade

100 gram hvid chokolade

3 til 4 dl økologisk skummetmælk

1. Tænd ovnen og varm den op til 180 grader.

2. Afvej 100 gram valnødder og 100 gram hasselnødder på en bageplade og afvent at ovnen er varmet op. Bemærk at du kan variere typerne af nødder i henhold til, hvad du bedst kan lide. Du kan også anvende mandler, som dog ikke er nødder, men prøv dig lidt frem. Når bare summen af nøddernes vægt er 200 gram samlet.

3. Imens afmåles 50 gram honning i en food processer. De øvrige ingredienser som mælk, kakaopulver og chokolade afmåles og vejes af på en række skåle og beholdere, så alle ingredienser er klar. Blend alle ingredienserne i food processoren, men først når nødderne har været en tur i ovnen.

4. Når ovnen er varmet op til 180 grader sættes bagepladen med nødderne ind i ovnen. Nødderne varmes i ca. 8 minutter. De skal varmes op indtil, de er blevet gyldenbrune, og til at man kan begynde, at dufte de lækre varme nødder i køkkenet. Bemærk at nødderne ikke må blive sorte. Nødderne tages dernæst ud af ovnen. Lad dem køle af i 5 minutter inden de hældes ned i food processoren. Så blendes de lune nødder sammen med 50 gram honning og 3 dl mælk.

5. Så hældes de 50 gram kakaopulver ned i blenderen og blendes godt rundt med alle de øvrige ingredienser.

6. Så tilsættes al chokoladen (100 gram lys og 100 gram mørk chokolade) og alt blendes godt igennem indtil massen af hjemmelavet smørepålæg (Nutella) er blevet homogent og smørbart.

7. Juster eventuelt opskriften med en ½ til 1 dl. ekstra skummetmælk. I enkelte tilfælde skal der bruges lidt mere skummetmælk end foreslået her – alt efter, hvor tyndt smørepålægget er blevet. Bemærk at konsistens godt må være en anelse tynd på dette trin i opskriften, da smørepålægget (Nutella) bliver en anelse mere tyktflydende i køleskabet. Men pas stadig på ikke at gøre smørepålægget al for tyndt…!

8. Stil smørepålægget ind i køleskabet i 30 til 60 minutters tid.

9. Nu er smørepålægget klar til at nyde på et lækkert stykke brød.

Bon appetit.

.

Annonce: Klik og find din næste bog og bestseller her >>

.

error: