Go’ Aften Danmark: Hygiejne af køleskab og opbevaring af madvarer

Go’ Aften Danmark: Hygiejne af køleskab og opbevaring af madvarer

Fødevareekspert og hygiejneekspert Michael René giver hygiejniske råd til dig og dit køleskab. Du får også en række opbevaringsfif med i udsendelsen i Go’ Aften Danmark, Go.Tv2.dk og Nordisk Film Tv (NFTv), 7. aug. 2014, se Tv-indslag >>

Michael René snakker om køleskabshygiejne og opbevaring af madvarer, Go' aften Danmark, 7 aug 2014

Læs den grundige guide til, hvordan du nemt rengøre dit køleskab på Pletvæk.dk.

.

Frugt og grønt

Læs også vores store guide med gode råd til optimal opbevaring af frugter og grøntsager derhjemme, læs mere >>

.

Forskelle på mærkning af dine fødevarer

Producenten har pligt til at oplyse, hvor længe en vare kan holde sig, men ikke alle varer er omfattet af reglerne om mærkning med holdbarhed. Det skal kun oplyses på færdigpakkede varer, dvs. varer som er indpakket, såsom varer som mælk, rugbrød, konserves, pålæg, slik i poser og kød.

Sidste anvendelsesdato

Mærkningen “Sidste anvendelsesdato” anvendes til at mærke fødevarer, der fordærves hurtigt, som eks. råt kød: hakket kød, kyllingefileter, fisk, oksebøffer, fiskefrikadeller, rå stege, skært råt kød o.lign.  Datomærkningen “Sidste anvendelsesdato” skal du passe på ikke at overskride, da de naturligt eksisterende mikroorganismer vækster hurtigt i rå kødvarer. Vi anbefaler at du maksimalt spiser varer mærket med “Sidste anvendelsesdato” 1 dag efter datomærkningen, forudsat at varen ikke dufter dårligt og der er tegn på slimdannelse, ekstra tab af væske eller den mindste off-flavour eller ændring af det friske udseende. Vi bør minimere madspild, men vi skal ikke sætte vores liv på spil.

.

Mindst holdbar til

Mærkningen “Mindst holdbar til” anvendes til fødevarer, der kan holde sig til en bestemt dato, eks. Mælk, rugbrød, brød, havregryn, juice, kakaomælk, mælk, ost, smøreost, pålæg, kaffe o.lign. Forbruger har ikke krav på, at få at vide, hvornår en vare er pakket eller fremstillet. En del producenter oplyser dog dette som en ekstra service.

Mange fødevarer mærket med mindst holdbar til datomærkningen har en kortere holdbarhed efter, de er åbnet og bør efter åbning opbevares i køleskab, såsom juice og smøreost, ketchup, sennep, pesto, syltetøj, remoulade, mayonnaise m.fl.

Vi bør alle gøre en stor indsats for at minimere madspild, og lige præcis her er der meget at gøre, når vi snakker om madvarer, som ikke er ferske som råt kød, men derimod varer, som er mærket med mindst holdbar til mærkningen. Eksempelvis kan de fleste tørvarer som pasta, mel, sukker, gryn, spaghetti, ris, rugmel, grahamsmel, krydderier, og mange øvrige tørvarer holde sig i måneder og helt op til flere år efter datomærkningen “mindst holdbar til“.

error: