Politiken: Smagstest af fløde af fødevareekspert Michael René
Fødevareekspert Michael René smagstester fløde sammen med Rasmus Holmgård og journalist Mikkel Bækgaard fra Politiken. Testen er lavet i samarbejde med Københavns Professionshøjskole.
Praktisk er der testes 6 forskellige typer af fløde, som alle blev smagsevalueret i flydende form og skummet op til flødeskum vha. en sifon. Den anvendte sifon var desværre meget variabel i dens evne til at skumme fløden, så der ses bort fra flødernes skumevne. Fløderne er derfor udelukkende analyseret og bedømt på sensoriske kategorier som: aroma, smag, mundfornemmelse, flavour og eftersmag og efterflavour.
Annonce
Vild effekt på smag når fløden skummes
Der var en ret markant ændring i smag, når man sammenligner den rene fløde med den skummede fløde. Alle fløder uden undtagelser smagte generelt meget mere sødt end de flydende fløder. Vi har gravet lidt fakta frem og fandt en god tabel i bogen Food Chemistry (2009), der sammenligner forskellige aromastoffer og flavours, og her ses det at smørsyre (butansyre) fordobler lige knapt sin koncentration og netop smørsyre har en sød eftersmag.
Metoden bag smagstest af fløde
De seks testede fløder er hhv.: økologisk piskefløde fra Änglamark, Gram Slot, Løgismose og Engvang samt almindelig fløde fra Karolines Køkken og First Price. De er alle blindtestet, så dommerne ikke ved og ikke kan se, hvilke produkter de smager og bedømmer.
Der er smagstestet individuelt, dvs. begge dommere bedømmer alle produkter enkeltvis og individuelt uden at tale sammen. Først, når alle prøver er evalueret, så præsenterer dommerne deres individuelle bedømmelser af produkterne og angiver deres individuelle karakter.
Den endelige karakter er et gennemsnit af de to dommeres individuelle bedømmelser.
Smagstest af fløde - Vinderen overrasker
Der er samlet set ikke den helt store variation i aroma, smag, flavour og mundfornemmelse i de 6 produkter af fløde. Der er tre fløder, der lander i toppen pointmæssigt alle med 5 point og når dette sker, så sorteres de tre produkter efter pris, så den billigste fløde vinder.
Nr. 1. Vinderen i vores smagstest af fløde er "First price piskefløde" fremstillet på Slagelse mejeri (Arla) og produktet er indkøbt i Menu (okt. 2020). Du får en hvid fløde med en mere mælket konsistens. Fløden starter nemlig mere blød og cremet og bliver så mere flødet til sidst inden du synker den. Fløden coater mundhulen ret godt og markerer sig længe. Fløden får 5 ud af 6 stjerner.
Nr. 2. På en andenplads i smagstest af fløde, der lander den økologiske fløde fra Engvang, som er fremstillet på Naturmælks mejeri og indkøbt i Lidl (okt. 2020).
Sensorisk er der tale om en sød og cremet fløde, der er lidt fedtet i det. Denne fløde er meget anderledes end de øvrige produkter, men delikat og mere "ren" sådan flødemæssigt i sit udtryk. Fløden får 5 ud af 6 stjerner.
Artiklen er udgivet i Politiken d. 28. nov. 2020, klik for at læse mere (kun for abonnenter) >>
Annonce