DR Nyheder: Datomærkningen på fødevarer ændres til “Bedst før – Ofte god efter”
Fødevareekspert og lektor Michael René kommenterer på de nye regler om ændringer af den eksisterende datomærkning af “Bedst før” som ambassadør for “Stop spild af mad” til DR Nyheders journalist Allan Nisgaard, 26. feb. 2019, klik og læs mere >>
.
Læs også vores artikel her mindsk madspild nemt her >>
.
Annonce
.
Datomærkningen ændres: “Bedst før – Ofte god efter”
Datomærkningen “Bedst før” ændres til “Bedst før – Ofte god efter”. Det er dog et tiltag, der langsomt indfases, men der er allerede store virksomheder, som støtter op om denne ændring, jf. Pressemeddelelsen fra To Good To Go d. 26. feb. 2019. Carlsberg, Unilever, Løgismose Meyers, Arla, Coop, Thise, Toms og Urtekram er blandt de producenter, der har valgt at bekæmpe madspild på denne måde. Dertil støttes initiativet af “Stop Spild af Mad”, Dansk Industri, Varefakta og flere organisationer på området.
Fakta
Tidligere hed datomærkningen “Mindst holdbar til”, så blev datomærkningen ændret til “Bedst Før” og nu ændres mærkningen til “Bedst Før – Ofte god efter”.
Bedst før er en vejledende datomærkning, selvom mange danskere tror den udtrykker “værst efter”.
Èn ud af tre danskere tror at mærkningen “Bedst før” betyder det samme som “Sidste anvendelsesdato”.
Mærkningen “Sidste anvendelsesdato” er en kritisk datomærkning som gælder råt og hakket kød, rå fisk o.lign. Datomærkningen skal overholdes +/- 1 dag.
Bedst før – Ofte god efter implementeres gradvist. En hurtigere implementering vil kræve en lovændring fra EUs side af.
Bedst før kan koste lidt på fødevarekvaliteten, brødet kan bage dårligere. Pasta og spaghetti kan virke mere tørt når det tilberedes efter datomæærkningen “Bedst før” er udløbet.
Når man konsumerer fødevarer, der er løbet over datomærkningen “Bedst før”, så bør man bruge alle sine sanser og dufte, se og måske smage på produkterne for at sikre at de stadig er friske og spiselige.
Specielt tørvarer kan holde sig længe over dato uden at udgøre en sundhedsrisici, som eksempelvis: mel, tørret pasta, spaghetti, ris, bulgur, salt, krydderier, mælk der ikke er åbnet, saftevand, sodavand, slik, chips, snacks, ketchup, m.fl.
Sensorisk er det primært fedt- og proteinoxidation, der giver anledning til off-flavours. Dvs. fødevarer kan lugte af græsagtigt og harsk.
Mikrobiologisk og biologisk er det primært skimmmelsvampe, møl og eddikefluer, der udgør problemer med de fødevarer, der er mærket med “Bedst før”.