Søndagsavisen: Smagtest af tomatsauce
Fødevareekspert Michael René har udført en smagstest af Tomatsauce sammen med kollegaen Tanya Kalaya Junge Meibom og journalist Louise A. Poulsen. Der smages 7 forskellige tomatsaucer i en blindtest, hvor dommerne bedømmer de enkelte tomatsaucer individuelt og først bagefter, når alle tomatsaucer er testet og beskrevet, så præsenteres bedømmelser og karaktergivning for journalisten, der forfatter og udarbejder artiklen samt præsenterer produkter og resultater. Se den store smagstest af tomatsauce som Jamie Oliver, First Price, Combino, Pastasauce Napolitana, Dolmio, Il Fornaio og Øko Livet, her i søndagsavisen s. 12., d. 6. til 9. okt. 2016, læs mere >>
Se vores smagsdeskriptorer for tomatsauce i vores leksikon >>
Smagstest af tomatsauce – Den gode tomatsauce er enormt varierende
Der findes et væld af tomatsaucer på det danske marked og vores test viser, at der er en enorm forskel på de mange produkter. I vores smagstest af tomatsauce har vi testet 8 produkter og noget så simpelt som bare konsistens varierer fra nærmest ketchupagtig til noget, der kunne minde om blendede hele tomater videre til en krydderipastamos spækket med ingredienser og smagsindtryk. der er uden tvivl en tomatsauce til alle typer af prioriteter og fokuspunkter rent smagsmæssigt.
Noget af det afgørende i det væld af tomatsaucer på det danske marked er netop tilsætning af krydderi samt konsistens og struktur af tomaterne. Nogle produkter smager af rodfrugter, og har en dejlig krydret smag af løg, basilikum, timian, merian, mens andre typer af tomatsauce markerer sig med en stor variation i deres syreprofil.
Klik og find din næste bestseller her >>
En af de produkter som overraskede var “Dolmio bolognese” som skilte sig markant ud med en markant og skarp syrlig profil. Smagstest af tomatsauce fra Dolmio bolognese var skarp som eddike og syrlig som citron. Da vi kiggede på varedeklarationen viste det sig, at der kun var tilsat ren citronsaft, hvilket er positivt. Ofte anvendes citronsyre eller citronsyre salt (E330) og en sjat eddike, men dejligt at se at det blot var citronsaft, der skabte denne skarpe syre. Dolmio bolognese klarede sig dog ikke så godt, da produktet delte dommerpanelet i deres bedømmelser. Jeg er selv af den opfattelse at dette produkt som minimum kræver en god kødsauce, eller en god grøntsagssauce, der kan nedtone den skarpe syre.
Et af de andre produkter var meget lig ketchup i konsistensen og ville i min optik være et fantastisk supplement til både pølser med brød som tomatsauce til spaghetti eller pasta. Tomatmæssigt var der ligeledes enorm forskel på de mange produkter i smagstest af tomatsauce.
Tomat, tomat og atter tomat, der var dog et enkelt produkt, som viste sig rent deklarationsmæssigt at være et meget enkelt produkt både i sin smagsprofil, og hvis vi kigger på ingredienslisten. Det var dog et produkt, der skuffer en anelse, da man lige så godt kunne have købt en simpel dåse flåede tomater.