Kristeligt dagblad: Hygiejnehysteri kan være et nødvendigt onde af rengøringsekspert Michael René

Kristeligt dagblad: Hygiejnehysteri kan være et nødvendigt onde af rengøringsekspert Michael René

Rengøringsekspert Michael René svarer på spørgsmål omkring god hygiejne for Kristeligt dagblad og Journalist Louise Graa Christensen. Michael Renés hovedpointe er at danskerne er klar til lektion 2 i hygiejne, 26. feb. 2016, klik og læs artiklen her >>

Kristeligt dagblad

.

Rengøringsekspert Michael René  giver dig gode råd til almen hygiejne

Der er et væld af områder, som du kan optimere for at mindske risikoen for at opnå kontaminering med uønskede patogene bakterier i hverdagen. Herunder er en serie af gode råd, som er lette at gå til, men med stor hygiejnisk effekt.

Karklude er en hyppigt omtalt problemstilling, der bidrager som en god kilde til uønskede, men også ønskede bakterier, skimmelsvampe og forskellige former for virus. Som udgangspunkt er det vigtigt at bruge sin sunde fornuft og holde sine karklude rene og skifte sine karklude ofte og efter behov. Skift gerne karkluden dagligt og husk at hænge karkluden til tørre, hver gang du har brugt den.

Have også gerne en stak rene karklude liggende tæt på din køkkenvask, så du nemt kan skifte til en helt ren karklud. Rengøringsekspert Michael René anbefaler, at du vælger bomuldsklude af 100 % bomuld, og han anbefaler samtidig at du mindsker anvendelse af af klude med plastik som polyamid og nylon af hensyn til vores miljø. Vidste du at mikrofiberklude indeholder plastik? Prøv at tjek varedeklarationen næste gang du ser en mikrofiberklud i supermarkedet.

Håndklæder er ligeldes en rigtig god kilde til at vækste og sprede bakterier, virus og skimmelsvampe generelt. Håndklæder bliver naturligt meget våde og er derfor en god kilde til vækst af mikroorganismer både de ufarlige, men også de uønskede mikroorganismer som eks. Norovirus og/eller fækale bakterier fra toilettet, som kan have sat sig på dine hænder og underarme, og som du evt. kan aftørre og overføre til dit håndklæde. Hold altid dine håndklæder helt rene og skift dem ofte eller efter behov.

Køleskabet skal også holdes pænt rent, men det er et større arbejde. Rengøringsekspert Michael René anbefaler, at du kan gøre det enkelt og rengøre en hylde eller en grøntsagsskuffe sammen med opvasken, så er der hurtigt styr på hygiejnen i køleskabet. En undersøgelse som Michael René lavede for Pletvæk.dk er det påvist, at kun 25 % af danskerne, der gør hovedrent 3 til 16 timer i et stræk, hvilket indikerer at danskerne løser de store rengøringsopgaver ad hoc, som eks. rengøring af køleskab ovenfor.

Køkkenbordet skal altid vaskes af med vand og sæbe inden du begynder at lave mad, så er du nemlig helt sikker på, at der ikke forekommer patogene og/eller uønskede bakterier, virus og/eller skimmelsvampe. En af de årsager, der kan være til at køkkenbordet er forurenet og uhygiejnisk kan eks. være hvis du placerer indkøbsposen på køkkenbordet, for der kan forekomme jordbakterier som eks. Bacillus og Clostridium samt øvrige fækale bakterier fra ekskrementer fra dyr på jorden/asfalten ved siden af din bil, hvor du sidst stillede indkøbsposen, mens du låste bildøren op.

Skærebrættet giver sig selv, den har vi heldigvis hørt mange gange før. Det er naturligvis stadig nødvendigt at holde skærebrættet helt rent, og har du eks. et træskærebræt, der er slidt og flosset i træet, kan du slibe træet ned med fint sandpapir, derefter behandler du træet med en god træolie godkendt til fødevarer. Vedligehold alle dine skærebrætter løbende og skift dem gerne ud, hvis dine skærebrætter er slidt for meget og trænger til udskiftning.

Endelig anbefaler rengøringsekspert Michael René at du opdeler dine skærebrætter efter funktion, så du har et skærebræt til frugt og grønt samt et skærebræt til kød og et skærebræt til brød o.lign.

Toilettet er også en god kilde til uønskede patogene fækale bakterier og den nemmeste måde, at undgå disse bakterier på er at holde toilettet godt rent.
.


..

Hygiejnehypotesen af Michael René

Herhjemme har vi Hans Bisgaard, der sammen med en række andre forsker i udvikling af allergi. Hans Bisgaard er med i en lang række artikler, der undersøger årsagssammenhænge. En af de seneste artikler, hvor Hans Bisgaard har han været med til at skrive et sammendrag om udvikling af astma og allergi  er denne kilde fra Copsac (2014), og herunder er der to originale kilder, dog uden Hans Bisgaard, men med andre forskere, som omtaler indholdet i hygiejnehypotesen, se dette citat:
“The observational evidence that farm living during pregnancy and early life seems to have a protective influence on the risk of asthma, hay fever and allergic sensitization may narrow in some of the potential causal factors [11, 12]”.
11. Ege MJ, Mayer M, Normand A-C et al. Exposure to environmental microorganisms and childhood asthma. N Engl J Med 2011; 364:701–9. 12
12. Von Mutius E, Vercelli D. Farm living: effects on childhood asthma and allergy. Nat Rev Immunol 2010; 10:861–8
Samlet er rengøringsekspert Michael René enig i hygiejnehypotesen og han udtaler “Jeg mener, at de oprindelige studier konkluderede at børn op til 2 års alderen havde mindsket deres risici for forekomst af astma og allergi, når de kom fra en bondegård og havde været i kontakt med et vildere mikrobiologisk miljø. Men hygiejnehypotesen skal ses med det forbehold, at vi alle stadig skal undgå de klassiske fødevarebårne sygdomme, som jeg har skitseret her på hjemmesiden pletvæk.dk“, klik og læs mere >>
.

Kilder

Copsac 2014. Immune-mediated diseases and microbial exposure in early life af H. Bisgaard, K. Bønnelykke and J. Stokholm. Clinical & Experimental Allergy, 44, 475–481. Link: http://www.copsac.com/userfiles/2014_Bisgaard_Clin%20Exp%20All.pdf
.
error: