Søndagsavisen.dk: Sådan får du styr på din fryser

august 30, 2015

Fødevarekandidat og ingeniør Michael René giver gode råd til Søndagsavisen om, hvordan du får styr på din fryser. Se alle de gode råd som Michael René giver sammen med Lene Vietz. Se de gode råd og få nemt styr på fryseren, 28. aug. 2015, læs mere >>

Contents

6 ting du ikke må smide i fryseren

Øl og sodavand
Rugbrød.
Fødevare pakket i bioemballage.
Emballage til hakket kød.
Franskbrød og grovbrød
Optøet fødevarer

Add. 1. Øl og sodavand må ikke komme i fryseren, da væsken udvider sig ved frysning og flasken i værste fald kan revne, flække eller ligefrem sprænge, hvilket medfører en ekstra gang rengøring.

Add. 2. Rugbrød har ikke så godt af at komme i fryseren kun 2 til 8 måneder betinget af fedtindholdet. Rugbrøds sensoriske kvalitet forringes væsentligt, da brødet tørre ud. Der starter en proces bedre teknisk kendt under begrebet “stailing”, som er et udtryk for at stivelsen omlejres, hvilket kemisk har den effekt at der frigives vand (”brødet stailer”). Frigivelse af vand går hurtigst ved nul grader og derfor tørre rugbrødet ud i fryseren. Frigivelse af vand går langsomst ved stuetemperatur.

Add. 3. Fødevarer pakket i bioemballage som eks. PLA, som er forkortelsen af polylaktid også benævnt som polylaktat, kan ikke tåle at fryses, da emballagen ødelægges. Er du i tvivl om du står med en PLA-emballage, så kig efter benævnelse PLA i bunden af din emballage. PLA anvendes til et bredt udvalg af varer og bruges til eks. at emballere snacks, salat, frugt, ost, grøntsager og visse kødprodukter.

Add. 4. Emballage til hakket kød er produceret af én eller flere typer plastikemballage. Den ene type plastikemballage er forkortet og benævnes som CO-PP, der består af to plastiktyper nemlig polypropylen (PP) og polyethylen (PE) og CO-PP kan godt tåle frysning helt ned til minus 40 grader. En anden emballage benævnt HO-PP kan ikke tåle frysning og denne type emballage består udelukkende af polypropylen (PP). Disse to emballager er dog typisk mærket med en og samme miljøtrekant med et 5-tal og betegnelsen PP.
Samlet anbefales det altid at ompakke kød i fryseposer, da det er spild af energi at fryse store voluminer af emballage. Spar på frysning af emballage og spar på elregningen. Hakket kød anbefales at fryses ned i op til 4 måneder, herefter minskes kvaliteten.

Add. 5. Franskbrød og grovbrød anbefales på lige fod med rugbrød ikke at fryses særlig længe kun 2 til 8 måneder, da brødets sensoriske kvalitet forringes da det teknisk set tørrer ud, da stivelsen omlejres og der frigives vand dvs. brødet stailer ved frysning. Frigivelse af vand går hurtigst ved nul grader og denne proces går langsomst ved stuetemperatur. Det er på ingen måde farligt at spise frossent brød, men kvaliteten er naturligvis ikke på niveau med frisk brød.

Add. 6. Optøet emballeret levnedsmidler og fødevarer anbefaler vi at du ikke fryser igen. Den sensoriske kvalitet forringes væsentligt under nedfrysning og optøning og en ny nedfrysning vil reducere kvaliteten væsentligt, da selve indfrysningen af alle levende celler i brød, frugt og grønt medfører at celler i produkterne sprænger og derved lyseres enzymer til det omkringliggende væv og dermed initieres en lang række uønskede kvalitetsforringende processer. Så frys ned, tø op, tilbered og spis – Bon appetit.

Annonce:

Klik og find din bestseller her >>

Holdbarhed af fødevarer i din fryser

Overordnet er holdbarheden styret af to faktorer:

Den mikrobiologiske holdbarhed
Den sensoriske holdbarhed.

Holdbarhedsdatoen fastsættes ud fra de parametre, der giver signifikante ændringer hurtigst. Enten medfører lagring en forringelse af fødevarens kvalitet (farve, smag, duft, konsistens, mundfornemmelse og lyd). Sandsynligheden for mikrobiologisk fordærv er begrænset ved -18 grader, man kan kontaminere produktet ved pakning og de eventuelle patogene bakterier opformere sig efter optøning.

Mange fødevarer kan spises efter sidste holdbarhedsdato og i fryseren kan kød med sidste anvendelsesdato også spises. Det største problem er et sensorisk og kvalitetsmæssigt problem. Kødet oxideres og fødevarekvaliteten af produkterne reduceres kraftigt med tiden.

Fødevarestyrelsen udarbejdede en liste til Søndagsavisen med et bud på estimeret holdbarheder på frosne varer (Søndagsavisen og fødevarestyrelsen, 2015).

Eksempler på holdbarhed i fryseren

Hakket kød holder sig rimeligt kvalitetsmæssigt ved frysning i op til 4 måneder.

Svinekød holder sig i fryseren mellem 3 til 6 måneder.

Hele stykker oksekød holder sig i fryseren i op til et år.

Vildt kød (magert) og lammekød kan ligge i fryseren i op til 18 måneder samlet.

Røget og gravet fisk kan holde sig rimeligt i fryseren 3 til 4 uger.

Rørt fiskefars og fed fisk kan holde sig i 1 til 2 måneder.

Mager fisk holder sig frisk lidt længere og kan holde sig 3 til 6 måneder.

Mejeriprodukter produceret af mælk kan holde sig omtrent 3 måneder, dog skal man være varsom med at anvende fløde fra fryseren. Fødevarestyrelsen anbefaler, at man ikke bruger frosset fløde til flødeskum, men det må gerne bruges til sovs og andre produkter, der varmes godt op på komfuret og rammer de 75 grader. Pisket flødeskum må dog godt fryses, når bare det piskes op efter optøning).

Ost kan holde sig rimeligt i 3 til 4 måneder betinget af hvor højt fedtindholdet er.

Frugt og grønt kan også fryses og det holder sig rimelig frisk mellem 10 til 12 måneder, så længe der er tale om de fedtfattige produkter. Avocado og lignende produkter vil have en lidt kortere holdbarhed pga. det højere fedtindhold.

Bageriprodukter som brød, rundstykker, teboller, pølsebrød, rugbrød og lign. holder sig rimeligt frisk omkring 2 til 8 måneder betinget af hvor højt fedtindholdet er.

Annonce: Klik og se et udvalg af nye frysere her >>..

Kilder

Søndagsavisen og Fødevarestyrelsen (2015). Vores frysere er madkirkegårde – sådan får du styr på den. [Citeret d. 30. aug. 2015]. Link: http://sondagsavisen.dk/madogsundhed/2015-08-28-vores-fryser-er-en-madkirkegard/

Vi har også lavet en fuldstændig guide til, hvordan du bedst opbevarer frugter og grøntsager for at forlænge holdbarheden, minimere madspild og for at opnå den bedst muligt kvalitet i vores bog, se listen med frugter og grøntsager fra bogen Håndbog i praktisk hjælp:

Agurk, Ananas, Appelsiner, Asie, Avocado, Auberginer, Bananer, Bladselleri, Blomkål, Blommer, Broccoli, Bønner (grøn), Champignon, Citroner, Ferskner, Grapefrugt, Grønkål, Gulerod, Hindbær, Hovedsalat, Hvidkål, Iceberg-salat, Jordbær, Kartoffel, Kinakål, Kirsebær, Kiwi, Løg, Mango, Meloner, Peberfrugt, Peberrod, Porre, Pærer, Ribs, Rosenkål, Rødkål, Rødbede, Selleri, Solbær, Spinat, Tomat, Vindruer, Æbler og Ærter (grøn).