Smagstest af kransekage – fødevareekspert Michael René smagsevaluerer kransekage fra detailbutikkerne
Fødevareekspert Michael René smagstester kransekager fra detailbutikkerne sammen med sit Youtubeteam, hvilken kransekage er den bedste? Se med herunder:
Praktisk er der testet 6 forskellige typer. Der er analyseret og bedømt på sensoriske kategorier såsom: aroma, smag, konsistens, mundfornemmelse, flavour og eftersmag og efterflavour. Alle varianter er testet som blindsmagninger, hvor der er serveret produkter på en række tallerkener til dommerne. Tallerkenerne er nummeret, så dommerne (Michael René) ikke ved hvilken type af produkt, der bliver serveret. Det er YouTubeteamet, der har tilrettelagt udvælgelse af disse produkter til denne test samt nummerering og servering.
Annonce
VIDEO 1: Smagstest af kransekager – Testvinderen overrasker prismæssigt
Her kan du se vores test af årets kransekager i mere lettilgængelige udgaver prismæssigt – kig med her:
Abonnerer du ikke allerede? Så klik og abonner på vores YouTubekanal >>
VIDEO 2: Hvad er der tilsat kransekager fra supermarkedet anno 2024?
Her kan du se, hvilke ingredienser, der anvendes i storproduktion af kransekager til detailhandlen:
Contents
Hvad er forskellen på Marcipan og Percipan?
Hvad er forskellen på Marcipan og Percipan?
Klik og læs vores dybdegående artikel her >>
Smagstest af kransekager – Vinderen overrasker
Der testet 6 kransekager produceret af hhv.: 1. Max Krone, 2. Bavinchi Bager, 3. Marénco Bakery, 4. Bæchs Conditori, 5. Bisca A/S og 6. Føtex Husum.
1. Dagmar Kransekagestænger
Dagmar Kransekagestænger, producent: Max Krone, 9530 Støvring.
Set i Netto til 30 kr. for 160 gram, kilopris: 187,50 kr/kg.
Sensorisk indtryk af produktet: Flot homogen og pæn glasering, blød og dufter af marcipan, konsistens har bid når der bides af kransekagen, glasuren drysser af, middel sød med en kort og delikat bitter kant.
Bedømmelse: 4 point ud af 5 point samlet.
2. Rema1000 Kransekagestænger
Rema1000 Kransekagestænger, producent: Bavinchi Bager, 2650 Hvidovre.
Set i Rema1000 til 35 kr. for 160 gram, kilopris: 218,75 kr/kg.
Sensorisk indtryk af produktet: Ikke så pænt glaseret, lyst bagt, meget glasur, dufter af honing og karamel, meget blød konsistens.
Bedømmelse: 2 point ud af 5 point samlet.
3. Kofod Kransekage
Kofod Kransekage, producent: Marénco Bakery , 5000 Odense.
Set i Netto til 45 kr. for 150 gram, kilopris: 300,00 kr/kg.
Sensorisk indtryk af produktet: Lille fin sag, fin ikke perfekt glasering, der ser hjemmelavet ud, men til den gode side, lyst til mørkt bagt, blød kransekage rent onsistensmæssigt, olieagtig flavour af hasselnød, sød og bitter smag, lidt tør, flot bagning.
Bedømmelse: 3 point ud af 5 point samlet.
4. Bæchs Kransekagehjerte med konfekt ❤️ TESTVINDER
Bæchs Kransekagehjerte med konfekt, producent: Bæchs Conditori, 8500 Hobro.
Set i SuperBrugsen til 110 kr. for 300 gram, kilopris: 366,67 kr/kg.
Sensorisk indtryk af produktet: Hjerteformet stor kransekage, pænt autentisk glaseret med lidt ukorrektheder, mørkere bagt, men ikke for meget, smager dejligt bitter og sødt og konform konsistens, så der skal arbejdes med tænderne.
Bedømmelse: 5 point ud af 5 point samlet – TESTVINDER ❤️
5. Karen Volf Kransekager
Karen Volf Kransekager, producent: Bisca A/S, 4780 Stege.
Set i Netto/Rema1000 til 20 kr. for 160 gram, kilopris:125,00 kr/kg.
Sensorisk indtryk af produktet: Glaseringen ser ikke maskinlavet ud, men dejlig autentisk, lys chokolade i et tyndt lag som dog stadig smager ok igennem, mandelsmag, blød kage med kant rent konsistensmæssigt, sød smag men ikke for sødt, bitter, syre, mandelsmag og en sirupagtig sødme.
Bedømmelse: 4 point ud af 5 point samlet.
6. Føtex Kransekage
Føtex Kransekage*, producent: Føtex 27000 Husum.
Set i Føtex City til 45 kr. for 550 gram, kilopris: 81,82 kr/kg.
*Forkert etiket og vægtangivelse, 2 stk 175 gram til 257,14 kr/kg.
Sensorisk indtryk af produktet: Mørkt til lyst bagt, glaseret lidt vildt, mandelaroma, alkoholisk duft, syre og konsistensen er til den meget bløde side.
Bedømmelse: 3 point ud af 5 point samlet.
Hvad er der tilsat kransekager fra supermarkedet anno 2024?
Her kan du se videoen, der kort fortæller, hvad der er tilsat kransekager af ingredienser og E-numre.
Abonnerer du ikke allerede? Så klik og abonner på vores YouTubekanal >>
Hvad er der i kransekagerne? Se det hele gengivet i tekst her:
1. Ingredienser i Dagmars Kransekagestænger
Dagmar Kransekagestænger, 2 stk, 160 gram, producent: Max Krone, 9530 Støvring.
16 forskellige ingredienser: 68% konfektmarcipan (heraf 34% abrikoskerner, sukker, 15% MANDLER, vand, sirup af invertsukker, kartoffelstivelse), sukker, ÆGGEHVIDE ((ÆGGEHVIDE, vand, konserveringsmiddel (E202), surhedsregulator (E270), stabilisator (E420, E415, E520, E412), Vanilin)), fugtihedsbevarende middel (E422), glasur (sukker, glukosesirup, vand).
Energiindhold pr. 100g: 1722 kj og 410 kcal.
2. .Ingredienser i Rema1000s Kransekagestænger
Rema1000 Kransekagestænger, 2 stk., 160 gram, producent: Bavinchi Bager, 2650 Hvidovre.
11 forskellige ingredienser: Sukker, abrikoskerner, vand, pasteuriserede ÆGGEHVIDER (18,2%), konserveringsmiddel (E211, kaliumsorbat), MANDLER, kartoffelstivelse, stabilisator (E412), surhedsregulerende middel (E330, E331).
Energiindhold pr. 100g: 1892 kj og 453 kcal.
3. Ingredienser i Kofods Kransekage
Kofod Kransekage, 3 stk., 150 gram, producent: Marénco Bakery, 5000 Odense.
10 forskellige ingredienser: MANDLER, sukker, ÆGGEHVIDE, HASSELNØDDER, vand, invertsukker, kakaomasse, kakaosmør, honning, emulgator (solsikkelecithin).
Energiindhold pr. 100g: 1919 kj og 459 kcal
4. Ingredienser i Bæchs Kransekagehjerte med konfekt
Bæchs Kransekagehjerte med konfekt, 1 hjerte og 13 konfektstykker, 300 gram, producent: Bæchs Conditori, 8500 Hobro.
13 forskellige ingredienser: Sukker, abrikoskerner, 13% MANDLER, ÆGGEHVIDER, dextrose, glukosesirup, vegetabilsk fedtstof (palme (heraf hærdet)), fedtfattig kakaopulver, sirup af invertsukker, stivelse, surhedsregulerende middel (E330), emulgator (E322), naturlig aroma.
Energiindhold pr. 100g: 1803 kj og 431 kcal
5. Ingredienser i Karen Volf Kransekager
Karen Volf Kransekager, 4 stk., 160 gram, producent: Bisca A/S, 4780 Stege.
21 forskellige ingredienser: Sukker, 26% konfektmasse (MANDLER (53%), sukker, vand, glukosesirup, konserveringsmiddel (E202), sukkersirup, ÆGGEHVIDER, vallepulver (MÆLK), HVEDEFIBRE, HVEDESTIVELSE, palmekerneolie, 3% bittermasse (MANDLER, sukker, vand), rapsolie, glukosesirup, 1% fedtfattig kakaopulver, majsstivelse, stabilisator (E420), palmeolie, vegetabislk emulgator (E322, E492), Sheaolie.
Energiindhold pr. 100g: 1732 kj og 414 kcal
6. Føtex Kransekage
Føtex Kransekage*, 9 ringe, 550 gram producent: Føtex 27000 Husum.
13 forskellige ingredienser: Sukker, 29% abrikoskerner, 13% MANDLER, ÆGGEHVIDER, glukosesirup, ethanol, stabilisatorer (E412, E450), emulgator (E339), stivelse, surhedsregulerende middel (E330), antistof (E331), konserveringsmiddel (E202).
Samlede ingredienser for alle kransekager
Samlede ingredienser for alle kransekagerne er sammenfattet her:
Der er mellem 10 til 21 forskellige ingredienser anvendt i hver af kransekageopskrifterne. Samlet er der anvendt 43 forskellige ingredienser, heraf: 14 forskellige E-numre (Tabel 1), 19 forskellige stivelse, fibre og sukre (Tabel 2), 8 forskellige opløsningsmidler (Tabel 3) og 2 forskellige smage (Tabel 4). Det skal for en ordens skyld påpeges at flere ingredienser har multifunktionelle funktioner, men er herunder kun kategoriseret “et sted” for overblikkets skyld.
E-numre
Tabel 1. Der er anvendt 14 forskellige E-numre i alle kransekageopskrifterne fra vores test
Konserveringsmidler | E202 | Kaliumsorbat |
E211 | Natriumbenzoat | |
E270 | Mælkesyre | |
E330 | Citronsyre | |
E331 | Natriumcitrat | |
Emulgator | E322 | Lecithin (solsikke) |
E339 | Natriumfosfat | |
E492 | Sorbitantristearat | |
Stabilisator | E412 | Guargummi |
E415 | Xanthangummi | |
E420 | Sorbitol | |
E520 | Aluminiumsulfat | |
Fugtighedsbevarende middel | E422 | Glycerol/glycerin |
E450 | Difosfater |
De enkelte E-numre har ofte flere funktioner end den kategori, de er tildet. Eksempelvis, så er guargummi (E412) og xanthangummi (E415) også fortykningsmidler foruden deres funktion som stablilisatorer, som øger opløseligheden af indgående ingredienser. Sorbitol (E420) er også et sødemiddel foruden funktionen som stabilisator. Men mere om dette en anden gang.
Stivelser, fibre og sukre
Tabel 2. Der er anvendt 19 forskellige former for stivelse, fibre og sukre i alle kransekageopskrifterne fra vores test.
Stivelse, fibre og sukker | Abrikoskerner |
Dextrose | |
Glukosesirup | |
HASSELNØDDER | |
Honning | |
HVEDEFIBRE | |
HVEDESTIVELSE | |
Invertsukker | |
Kakaomasse | |
Kakaopulver | |
Kakaosmør | |
Kartoffelstivelse | |
Majsstivelse | |
MANDLER | |
Sirup af invertsukker | |
Stivelse | |
Sukker | |
Sukkersirup | |
Vallepulver (MÆLK) |
Opløsningsmidler
Tabel 3. Der er anvendt 8 forskellige opløsningsmidler i alle kransekageopskrifterne fra vores test.
Opløsningsmidler | Ethanol |
Palmekerneolie | |
Palmeolie | |
Rapsolie | |
Sheaolie | |
Vand | |
Vegetabilsk fedtstof (hærdet palmeolie) | |
ÆGGEHVIDER |
Smage
Tabel 4. Der er anvendt 2 forskellige aromatiske ingredienser i kransekageopskrifterne fra vores test.
Smag | Naturlig aroma |
Vanilin |
Sensorisk baggrund
Michael René har arbejdet med sensorik siden 1998, hvor han fik sit første kursus i sensoriske analyser på Novo Nordisk og afdelingen for “Baking development” i Bagsværd. Dertil har Michael René arbejdet med sensorik gennem hele sin universitetstid gennem de mange fag på universitet, men også i sit arbejde som professionel smagsdommer hos det lokale sensoriske laboratorium på KVL ~ Den Kongelige Veterinære Landbohøjskole (i dag benævnt som Københavns Universitet). Sidst men ikke mindst har han undervist i sensorik siden 2007 og frem til år 2022, og har skrevet 2 bøger om sensorik i 4 udgaver. Klik her og se omtale af bøgerne om sensorik >>