DR Lev nu: Drop datoen og brug næsen – holdbarhedsdato

Nu kører den nye datomærkning for fuld skrue, så nu kan du finde en holdbarhedsdato på fødevarer med mærkningen “Bedst før” i stedet for den tidligere og igangværende mærkning “Mindst holdbar til”.

Mindst holdbar til og Bedst før

Lektor, forfatter og kandidat i fødevarevidenskab Michael René, kommenterer på at fødevareproducenternes fokus er at producere den bedste kvalitet til dig som forbruger. Datomærkningen er sat efter to faktorer som sensorisk fødevarekvalitet og mikrobiologisk kvalitet. En fødevares kvalitet reduceres som funktion af tiden og når en fødevare er reduceret så meget kvalitetsmæssigt, at en given forbruger får en dårlig oplevelse med det, så er risikoen for en god oplevelse med et produkt lille og sandsynligheden for et genkøb reduceres og det er der ingen der er interesseret i. Dernæst skal en given holdbarhedsdato også tage hensyn til den mikrobiologiske holdbarhed for, hvornår fødevaren er fordærvet af mikroorganismer som bakterier, skimmel og gær og dette er hverken vi forbrugere eller producenterne interesseret i, 7. nov. 2014, læs mere >>

Sidste anvendelsesdato

Producenten har pligt til at oplyse en holdbarhedsdato for, hvor længe en vare kan holde sig, men ikke alle varer er omfattet af reglerne om mærkning med holdbarhed. Det skal kun oplyses på færdigpakkede varer, såsom varer som mælk, rugbrød, slik i poser og kød. Mad, der fordærves hurtigt, skal udtrykket “sidste anvendelsesdato” anvendes, så forbrugerne ved at maden fordærves hurtigt. Mærkningen sidste anvendelsesdato bruges på fødevarer som eks. råt kød: hakket kød, kyllingefileter, fisk, oksebøffer og fiskefrikadeller.