Tv2 Go’Morgen Danmark: Må man spise gamle nelliker fra år 1982? Vi evalurer holdbarhed af fødevarer
Hvor længe kan gamle nelliker egentlig holde sig? Og må man spise sine nelliker fundet i køkkenskabet tilbage fra år 1982 her i år 2024? Lektor og fødevareekspert Michael René svarer på spørgsmål om holdbarhed og hygiejne i Tv2 Go’ Morgen danmark torsdag d. 26. sep. 2024 med den altid dygtige journalist og Tv-vært Ida Wohlert, klik og se indslag her på Tv2 Play (kræver abonnement) >>
Annonce
Hvad er holdbarheden af gamle nelliker?
Gamle nelliker fra år 1982 – kan man stadig spise dem i år 2024?
Om de er til at spise vil afhænge af en række parametre såsom:
- Hvordan er historikken rent hygiejnisk? Er de ramt af skimmelsvamp eller skadedyr som møl? Er det tilfældet, nej så vil jeg ikke anbefale at man spiser sine gamle nelliker.
- Dufter de ok og er udseendet som forventet, så vil jeg uden tvivl spise dem.
- Er man i tvivl om man kan spise sine krydderier, så kan man eksempelvis gnide krydderiet mod ens håndflade, hvorved man får frigivet olien og væske fra krydderiet, og så kan få en fornemmelse for, hvor lidt eller meget duft, der er tilbage i krydderiet. De taber meget naturligt farve og aroma over tid, da de oxidere både ved påvirkning af lys samt naturligt ilt fra vores atmosfære.
Så ville jeg spise krydderiet fra år 1982? Ja jeg vil endda spise et krydderi fra år 1960, hvis den fødevaremæssige kvalitet er ok rent hygiejnisk.
Fakta: det aktive aromastof i nelliker er Eugenol (73-85%) (Belitz & Grotsch, 2004) og Eugenols antioxidative funtion er, at det virker som en “Radical Scavenger” (Pubchem, 2024), hvorved det mindsker oxidation, hvilket er godt.
Hvad er holdbarheden af krydderier?
Holdbarheden af gamle krydderier er rimelig, de kan som regel holde sig i 3 til 5 år betinget af om, de er formalet til pulver (3 år), eller om det er hele krydderier, der ikke er formalet (5 år). Så længe krydderierne er opbevaret mørkt og i lukkede beholdere, så mindskes risikoen for at de oxidere så hurtigt.
Farven i de fleste krydderier er antioxidanter og de forbruges over tid, da de enten absorberer agressive iltmolekyler, hvorved krydderiet oxidere langsommere, hvilket er positivt. Eller de reducerer eventuelt oxiderede molekyler retur til den oprindelige tilstand, hvilket også er positivt for holdbarheden af de enkelte krydderier. Ulempen er dog at krydderiet mister de gode antioxidanter over tid og herunder så mister de også farve over tid eksempelvis, hvis de er opbevaret i sollys, hvorved de er udsat for UV-oxidation.
Hvad skal man gøre, hvis man finder gamle krydderier?
Hvis man finder lidt ældre krydderi, så bør man evaluere dem mht. til hygiejnisk kvalitet – kan de spises og de bør evalueres mht. hvor intense krydderiet er dags dato? For det kan være nødvendigt at indkøbe ekstra krydderi, så man kan opnå den aroma og flavour der ønskes, hvis der er tale om gamle krydderier.
Så er jeres Chai-the og den kommende Gløgg o.lign. reddet.
Annonce
Se hele indslaget herunder (kræver abonnement til Tv2 Play):