Om bisphenol A (BPA) og analoger af BPA

Om bisphenol A (BPA) og analoger af BPA

Om bisphenol A (BPA) af lektor og fødevarekandidat og ingeniør Michael René.

Contents

Hvor findes bisphenol A (BPA)?

Mennesker kan udsættes for bisphenol A (BPA) gennem deres kost. BPA er en blødgører, der bruges til at gøre plastik blødt, så det kan støbes. Det kan anvendes eksempelvis i plastikfilm på indersiden af nogle metaldåser, så maden let kan løbe ud af dåsen, og så maden ikke har kontakt med metallet. Bisphenol A (BPA) kan derfor i nogen udstrækning overføres til fødevarer fra plastbeholdere og konservesdåser.

Der er i henhold til, hvad Eurofins (2021) skriver på deres hjemmeside, stadig uenighed om, hvorvidt der også er hormonforstyrrende effekter i de anvendte lave doser, som man finder i mennesker. Børn spiser og drikker mere på vægtbasis end voksne og belastes derfor relativt mere, når fødevarer og drikkevarer indeholder BPA. På den baggrund er reglerne for børn og særligt spædbørn strammere og Danmark har heldigvis helt særligt stramme regler på dette område.

Hvad er bisphenol A?

BPA er et organisk stof, som består af to phenol-molekyler, som indgår i produktionen af plastik til bl.a. madvarer og drikkevarer, såsom: polycarbonatplast og epoxyplast. Dertil anvendes Epoxyplast som belægning i konservesdåser for at forhindre kontakt mellem indholdet og metallet i dåsen.

Bisphenol A (BPA)

Hvor meget, der overføres af bisphenol A (BPA) afhænger af plastbeholderens og belægningens kvalitet, samt af den kemi som fødevaren består af. Studier har påvist at temperatur har betydning for overførselshastighed, der overføres mere BPA til fødevarer ved høj temperatur sammenlignet med ved lave temperaurer. Fødevarens pH-værdi har også en effekt. Fødevarer med en pH-værdi på ca. 5, der overføres mest bisphenol A (BPA) fra emballage til fødevarer sammenlignet med mere basiske fødevarer.

EU’s myndighed for fødevarer, EFSA (European Food Safety Authority) har fastsat tålelig daglig indtagelse af BPA for den menneskelige organisme til 0,05 mg / kg kropsvægt. Der er også fastsat en grænseværdi for, hvor meget BPA, der må sive over i maden fra selve emballagen. Værdien er sat i forhold til, hvad mennesker kan tåle uden at få sundhedsmæssige skader igennem et helt liv.

Grænseværdien for, hvor meget BPA emballage må afgive, er nedsat fra 0,60 mg BPS pr. kg fødevarer til 0,05 mg BPA til 1 kg fødevare i 2018.

Annonce

Er bisphenol A farligt?

Eurofins skriver at Bisphenol A (BPA) i dyreforsøg har vist sig at have en hormonforstyrrende effekt med blandt andet en negativ indvirkning på dyrenes formeringsevne (Eurofins, 2021).

Andújar et. al. (2019) rapporterer et udførligt review om bisphenol A og deres analoger, som er anvendt i fødevarer. De rapporterer også om BPA og deres analogers effekt på mennesker. I det sammenfattende introduktionsafsnit i det videnskabelige studie, der fortælles det, at Bisphonel A er hyppigt anvendt i resinharpiks (plastisk gummibase) og i plastikemballager til fødevarer såsom polycarbonatplast. Bisphenol A (BPA) er også fundet i madbeholdere af plast, epoxybelægninger i metaldåser, køkkenudstyr, legetøj, medicinsk udstyr og tandkompositter og fugemasser.

Bisphenol A er et velkendt hormonforstyrrende stof. Dertil har BPA hos mennesker vist sig at have udviklingsmæssige, reproduktive, kardiovaskulære, immun- og metaboliske virkninger (Andujar et. al. 2019).

På den baggrund blev BPA i året 2017 opført på listen over stoffer, der er meget bekymrede over Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA). Dermed blev der indført ydereligere begrænsninger i brugen af BPA i fødevarekontaktmaterialer, b.la. rapporteret i den danske presse i år 2018. Dette medfører endvidere, at fødevareemballagevirksomheder udforsker erstatninger for gradvist at fjerne BPA fra deres produkter. I udviklingen af alle disse analoger, der indeholder alle BPA-analoger den basale bisphenolstruktur i to benzenringe adskilt af et kort kulstof eller anden kemisk kæde.

Eurofins (2021) skriver, at det i henhold til EU-lovgivningen er forbudt at bruge BPA ved fremstillingen af sutteflasker af polycarbonat til spædbørn. I Danmark er der særligt skærpede regler, idet der er forbud mod brugen af bisphenol A i alle fødevarekontaktmaterialer målrettet spædbørn i alderen 0 til 3 år. I Frankrig har man dog siden oktober 2011 helt forbudt brugen af BPA i materialer, som eks. emballager med fødevarer.

Historien om PVC-plastik

Klik og læs artiklen om historien om PVC plastikken >>

Er Bisphenol A analoger også farlige?

Andújar et. al. (2019) rapporterer i deres videnskablige studie, at de fleste BPA-erstatninger viser sig, at have lignende sundhedsmæssige bekymringer som BPA. Samme forfattere viste i 2002 en endokrin forstyrrende aktivitet af BPA-analoger ved ekspression af østrogen-kontrollerede gener. Nogle BPA-erstatninger havde flere østrogene virkninger end BPA. Så på trods af lovgivningsmæssige tiltag, de seneste år, erstattes et potentielt farligt kemikalie som BPA med andre stoffer med lignende aktivitet og ringe sundhedsmæssige resultater – desværre.

Pelch et al., (2019) konkluderede, at BPA-analoger har sundhedsmæssige eller toksikologiske virkninger i koncentrationer svarende til eller lavere end bisphenol A (BPA). BPA-analoger har vist sig negativt at påvirke knogler, reproduktionsevner, metaboliske virkninger, give oxidativ stress og have neurologiske effekter.

Andújar et. al. (2019) opsummerer navne på en serie analoger og erstatninger for BPA i produktionen af plastikemballage som polycarbonater og epoxyharpikser. Bisphenol A analoger er hhv.:

Bisphenol S (BPS), bisphenol F (BPF), bisphenol B (BPB), bisphenol E (BPE) og bisphenol AF (BPAF).

Bisphenoler med hormonforstyrrende aktivitet. Udarbejdet af forfatter baseret på Gallart-Ayala et al., 2011.
Klik og læs artiklen om kemi i hævemidler >>

Litteratur

Eurofins. Bisphenol A i levnedsmidler, 2021. Link: https://www.eurofins.dk/foedevarer/vores-afdelinger/kemiske-analyser-foedevarer/bisphenol-a-i-levnedsmidler/

Gallart-Ayala, H.; Moyano, E.; Galceran, M.T. Fast liquid chromatographytandem mass spectrometry for the analysis of bisphenol A-diglycidyl ether, bisphenol F-diglycidyl ether and their derivatives in canned food and beverages. J. Chromatogr. A 12182011, 1603–1610. Link >>

Natalia Andújar,Yolanda Gálvez-Ontiveros,Alberto Zafra-Gómez, Lourdes Rodrigo, María Jesús Álvarez-Cubero, Margarita Aguilera, Celia Monteagudo, and Ana Rivas. Bisphenol A Analogues in Food and Their Hormonal and Obesogenic Effects: A Review, Nutrients. 2019 Sep; 11(9): 2136. Published online 2019 Sep 6. doi: 10.3390/nu11092136.

Klik her og læs fuldtekstudgaven her >>

Pelch, K.; Wignall, J.A.; Goldstone, A.E.; Ross, P.K.; Blain, R.B.; Shapiro, A.J.; Holmgren, S.D.; Hsieh, J.H.; Svoboda, D.; Auerbach, S.S.; et al. A scoping review of the health and toxicological activity of bisphenol A (BPA) structural analogues and functional alternatives. Toxicology 2019424, 152235. Link >>

Smagstest af de vildeste chili

Klik og se vores test af de vildeste chili >>

FAQ: Hvad er bisphenol A? Og er det farligt?

👉 Hvad er bisphenol A?

Bisphenol A (BPA) er et organisk stof, der består af to phenol-molekyler. BPA er en blødgører, der gør plastik blødt og indgår i produktionen af plastik til bl.a. madvarer og drikkevarer, såsom: polycarbonatplast og epoxyplast. Da BPA kan have en lang række skadelige effekter er der sat lovgivningsmæssige grænser for, hvor meget, og hvor stoffet må anvendes.

👉 Er bisphenol A farligt?

Bisphenol A (BPA) er et velkendt hormonforstyrrende stof med risiko for udviklingsmæssige, reproduktive, kardiovaskulære, immun- og metaboliske virkninger. På den baggrund er det tilladte niveau af BPA begrænset. EU-lovgivningen har forbudt anvendelse af BPA ved fremstillingen af sutteflasker af polycarbonat til spædbørn. Grænseværdien for indtagelse og overførsel fra emballage til fødevarer er reduceret til 0,05 mg BPA pr. 1 kg fødevare i 2018.

👉 Er bisphenol A analoger også farlige?

Et videnskabeligt studie fra Pelch et al., (2019) konkluderede, at BPA-analoger som: BPS, BPF, BPB, BPE og AF også har sundhedsmæssige og/eller toksikologiske virkninger i koncentrationer svarende til eller lavere end bisphenol A (BPA). BPA-analoger har vist sig negativt, at påvirke knogler, reproduktionsevner, metaboliske virkninger, give oxidativt stress og har negative neurologiske effekter.

👉 Hvor findes bisphenol A?

Bisphenol A (BPA) er en blødgører, der bruges til at gøre plastik blødt, så det kan formes og støbes. BPA anvendes i nogle plastikfilm på indersiden af metaldåser, så maden let kan løbe ud af dåsen, og så maden ikke har kontakt med metallet. BPA anvendes også i andre former for emballage og plastik.

error: