Overordnet er holdbarheden styret af to faktorer: 1. Den mikrobiologiske holdbarhed og 2. Den sensoriske holdbarhed. Holdbarhedsdatoen fastsættes ud fra de parametre, der giver signifikante ændringer hurtigst. Sensorisk holdbarhed er styret efter en eventuel forringelse af fødevarens kvalitet såsom farve, smag, duft, konsistens, mundfornemmelse og lyd. Producenterne ønsker ike at du som forbruger får en dårlig sensorisk oplevelse af de produkter du køber.

Mikrobiologisk holdbarhed er styret efter, hvor hurtig eventuelle naturligt forekommende mikroorganismer vækster i antal herunder både de patogene og de ikke patogene bakterier. Sandsynligheden for mikrobiologisk fordærv er begrænset, så længe fødevarer er opbevaret ved den angivne temperatur på de enkelte fødevarer som eks. 2, 5 eller -18 grader. Bemærk at når du transporterer dine fødevarer eller opbevarer dine fødevarer ved temperaturer, der ligger over det anbefalede, så udfordre du holdbarhedsdatoen “Bedst før” “Mindst holdbar til” og “Sidste anvendelsesdato”. Holdbarheden forkortes nemt. Dette gælder også for de køle- eller frysevarer, du har stående på spisebordet og returnerer til køleskabet igen efter spisning. Opbevar altid dine fødevarer efter anbefalingerne og de fødevarer du opbevarer ved forkert temperatur, de holder ofte i kortere tid en deklareret.

Du kan nemt komme til at kontaminere dine fødevarer med uheldige patogene eller fordærvende bakterier, som  vækster sig nemt og det er ikke ønskværdigt. Så brug altid din sunde fornuft, når du konsumerer fødevarer og evaluer altid dine fødevarer kritisk med dine sanser før du konsumerer dem.

Annonce:

Klik og find din bestseller her >>

Datomærkning

Datomærkning skal forefindes på alle færdigpakkede varer: mælk, rugbrød, slik i poser og kød m.fl.. Dog skal frisk frugt og grønt ikke datomærkes. Bemærk at alt tilberedt emballeret salat skal datomærkes.

.

Mad, der fordærves hurtigt, skal mærkes med “sidste anvendelsesdato, eks. råt kød: hakket kød, kyllingefileter, rå fisk, oksebøffer, fiskefrikadeller,

.
Øvrige fødevarer, der kun kan holde sig kvalitetsmæssigt eller mikrobiologisk til en bestemt dato. Som f.eks.: Mælk, rugbrød, brød, havregryn, juice, kakaomælk, mælk, ost, smøreost, pålæg, kaffe o.lign. skal mærkes med “Mindst holdbar til” eller ”Bedst før”.

Annonce:

Klik og find din bestseller her >>

Gode råd om fødevarehygiejne og madspild til skraldere

NB: Bemærk at fødevarer, der er indsamlet fra skraldecontainere, de har en særlig “kort” holdbarhed, da de ikke er opbevaret under de anbefalede temperaturer og forhold. Bemærk at særligt kølevarer indsamlet fra skraldecontainere, de følger “ikke” datomærkningen, da de ikke har været opbevaret under de anbefalede opbevaringstemperaturer. Dertil kan skraldede fødevarer nemt få ødelagt emballagen, hvilket giver mulighed for særligt gunstige forhold for uønskede bakterier og skimmelsvampe. Så er du skralder, så vær særlig opmærksom på opbevaringstemperatur og emballagens tilstand.

Er du skralder så evaluer altid dine fødevarer kritisk med dine sanser før du konsumerer dem. Spis ikke fordærvet eller mikrobiologisk kritisabelt mad. Brug din sanser og din sunde fornuft.

Annonce:

Klik og find din bestseller her >>

Minimer madspild nemt – 6 råd til at mindske madspild

Her er en stribe råd til at mindske madspild:

1. Opbevar dine fødevarer korrekt og følg anbefalingen temperaturmæssigt på dine fødevarer.
2. Sæt alle kølevarer hurtigst muligt retur på køl efter brug og/eller transport.
3. Oprethold en høj hygiejne, når du håndterer fødevarer.
4.  Vask fingre, hænder og underarme både før, under og efter du har haft kontakt med dine fødevarer.
5. Evaluer altid dine fødevarer sensorisk, duft og kig på dine produkter. Vær kristisk med, hvornår du spiser fødevarer og hvornår du vælger at smide dem ud. Spis kun mikrobiologisk sikker mad.
6. Smid mad ud, der er fordærvet, fyldt med skimmelsvamp eller som har uønskede patogene bakterier. Smid mad ud, der har en bismag, der ikke er naturlig.

Bon appetit 🙂

 

Annonce

.