Fødevareekspert Michael René laver smagstest af sorte peberkorn i samarbejde med journalist Line Felholt og kok Thomas Stig Jørgensen fra Hotel og restaurantskolen. Konkret er der testet seks forskellige typer i mærkerne Santa Maria, Aurun, Fairglobe (øko), Rema 1000, Country Garden (øko) og Karlsens. Der er smagstestet både økologiske og ordinære “ikke økologiske” sorte peberkorn. Dertil er der også et par billige varianter imellem. Alle de testede varianter er udvalgt og indkøbt af Politiken. Artiklen er publiceret i Politiken d. 12. Nov. 2019, læs mere >>
Teknisk er der foretaget en blindtest af alle de testede produkter, som er tilberedt eller pakket ud af journalist Line Felholt. Alle prøver er “blindet” og mærket op med numre. På den måde ved dommerne ikke, hvilke sorte peberkorn, der konkret er i spil i denne test. Dertil smagstester og nedskriver de deres dommerbedømmelse individuelt, så de ikke kan påvirke hinandens beskrivelse af produktet. Der lavet en profilering af de mange produkter, og der gives point på en skala fra 1 til 6, hvor 6 er det bedste samt det mest optimale produkt.
Annonce
Annonce: Klik og find din næste bestseller her >>
Vinderne af den store smagstest af sorte peberkorn
Peberkorn er ikke “bare” peberkorn. Smagstest af sorte peberkorn viser, at der er enorm stor forskel på intensiteten af den brændende peber. Dertil er der stor forskel på udtørringsgraden i mundhulen, mens man spiser og tygger de sorte peberkorn. Kig med her under fotoet, og læs teksten med vinderne af de bedste sorte peberkorn.
Nr. 1. og 2. i smagstest af sorte peberkorn
Vi kan afsløre, at vinderen (nr. 6 på fotoet øverst i artiklen) fra denne smagstest af sorte peberkorn til peberkværn var én af de velkendte mærker. Vinderen af de bedste sorte peberkorn var fra Santa Maria, og de er købt i supermarkedet Meny. Du får en blomstret flavour, en mild brændt og skarp peber. Der er en god syrlig smag og en god flavour af brændt kanelstang. Virkelig en smagfuld og stærk peber, der holder styrken. Vi kan absolut anbefale disse sorte peberkorn til din peberkværn derhjemme.
Nr to i testen, der lander sorte peberkorn fra Aruna (Nr. 1 på fotoet øverst i artiklen) og peberkornene er købt i supermarkedet Netto. Du får et sort peberkorn, der dufter af blomstret af tulipan. Peberet knaser delikat og styrken holder ved. Du får en let brændt smag, gode bitre noter, men det er også en mere støvet peber.
Sidst men ikke mindst skal det nævnes, at der ikke er en entydig sammenhæng mellem pris og kvalitet. Vinderen er købt til en pris på 725 kr/kg, og en pose koster 15,95 kr i Meny (okt 2019). Nr. to i testen ligger til en kg-pris på 89,5 kr/kg i Netto, og den er set til 8,95 kr for en pose (okt 2019). Så det bedste råd vi kan give jer herfra, det er at afprøve ovenstående to typer af peberkorn. Duer disse ikke til jeres smagsløg og retter derhjemme? Så prøv jer lidt frem – for der er stor forskel på de mange sorte peberkorn – Bon appetit. Artiklen er publiceret i Politiken d. 12. Nov. 2019, læs mere >>
Annonce
Annonce: Klik og find din næste bog her >>
Annonce: Klik og find din næste bog her >>
Annonce