Site icon Michael René

Politiken: Fødevareekspert Michael René smagstester tomat på dåse

Fødevareekspert Michael René smagstester tomat på dåse for Politiken med journalist Line Felholt, avisen Politiken lørdag d. 20. jan. 2018 og online d. 23. jan. 2018, læs mere >>

.

Klik og få et indblik i de sensoriske variable for netop tomat på dåse i vores leksikon >>

.

.

.

Annonce:

Klik og find din bestseller her >>

 

 

.

Tomat på dåse

Hos os, der spiser vi virkelig meget hakket tomat på dåse eller hakket tomat fra karton, og det er der faktisk en helt speciel årsag til. Spaghetti er nemlig én af min søns livretter og faktisk også en af mine egne gamle livretter, da jeg selv var dreng. Så på den baggrund, der synes jeg, at det er enormt forfriskende, når der dukker nye varianter eller typer af disse convenience-løsninger op i detailhandlen. På den baggrund var jeg meget spændt på netop denne test af tomat på dåse.

Ovenstående blindtest er noget særligt, da blindtest fjerner al støj og forventning i forhold til specifikke produkter. På den måde kan sanserne arbejde under høj koncentration, og det er udseende, aroma, flavour, smag, mundfornemmelse, konsistens og eftersmag, der skal markere sig, og her er der ofte store overraskelser gemt.

En god hakket tomat på dåse har en god varieret syreprofil med smag af citronsyre, måske med et element af en skarp syre. Dertil kan tomaten have en mild salt smag eller en lidt stærkere salt og svagt krydret smag. Det vigtigste er, at det hele harmonerer i produktet. Udseende og konsistens er meget varierende i de testede produkter. Nogle er meget randomiseret “most og hakket”, mens andre er mere “ensartede” i deres udseende og struktur. Konsistensen varierer fra de mere bløde mosede varianter til de mere faste tomatstykker, som eksploderer med tomatsaft, når de tygges. Endelig er mundfornemmelsen også et vigtigt element i bedømmelsen af tomat fra karton eller dåse. Mundfornemmelsen varierer pga. den specifikke syresammensætning i tomaterne, på den måde opnår enkelte tomater på dåse en mere tør afslutning, når tomaten synkes. Vinderen i ovenstående test kan du se specifikt i linket øverst oppe i denne artikel, men jeg kan afsløre, at Mutti (økologisk) tomat på dåse løb med sejren.

Exit mobile version