Fødevareekspert Michael René smagstester i denne uge vingummi og vel at mærke smagsevaluering af de gule, de grønne og de røde vingummier. Det skal dog siges, at selve smagstesten ikke er blevet anvendt i artiklen, så vi giver dig et kort resumé af de vigtigste detaljer og forskelle på de tre farver af vingummier.
Fødevareekspert Michael René er dog citeret for at sige lidt mere generelt om smag og sensorik i relation til vingummi og resultatet fra deres “liking” test hos forbrugerne i artiklen. Smagstesten af vingummi og kommentarer er lavet i samarbejde med avisen MetroXpress og journalist Julie Alberte Schoen, 11. nov. 2016, læs mere i avisen >> læs mere online >>
Smagstest af vingummi – sådan smager rød, gul og grøn vingummi
Røde vingummier har en flavour af hindbær og jordbær, og dertil har denne vingummi en svag og nedtonet syrlig profil. Den røde farve vingummi er mere naturligt “bæragtig” i smagen, men der er også meget sødme i spil. Det skal dog understreges at selve bærsmagen er et stykke fra rigtige bær, hvilket er meget oplagt og velkendt, men det har den ulempe at smagsindtrykket og oplevelsen af de røde vingummier, som smager af både hindbær og jordbær, bliver lidt mere mudret i profilen. Det er altså svært at skelne om det er hindbær eller jordbær. Når det er sagt, så er der andre vingummier på markedet som er langt mere skarpe i deres hindbær og jordbær profil, men det var ikke lige tilfældet for de testede produkter.
Grønne vingummier har en flavour af sportsvand, du ved den der grønne saftevand samt en kobling til flavour af faxekondi. Dertil har den grønne vingummi ligesom de øvrige også en sød base smagsmæssigt.
Gule vingummier har en flavour af appelsin med en kort citronsyre indledningsvist. Vingummien er meget frugtig i sit smagsindtryk og let syrlig med en bund af sødme.
..
Annonce: Mangler du en god bestseller? Så klik her >>
.
Vingummibamser afviger smagsmæssigt
Vingummibamser afviger fra feltet af de farvede vingummier. Når der smages vingummibamser, så er de meget mere søde og smager mere af sukker og sirup sammenlignet med øvrige typer af vingummier. Der er ikke frugt- eller bærsmag som mange af de øvrige vingummier. Lidt groft vil jeg sige at vingummibamser er meget simple i smagsprofilen sammenlignet med alle de øvrige typer af vingummier.