Vil du gerne græde på kommando? Måske til en casting, audition eller en forhandling? Så kig med herunder, hvor vi tester en række produkter for deres evne til at virke tårevæddende. Vi guider til, hvordan du nemt selv kan lave prdoukter, der giver kunstige tårer. På den måde kan du græde på kommando.
Du kender sikkert tigerbalsam, som dels bruges som et muskelafslappende middel, men det er også velkendt, at man kan smøre det under øjnene og græde på kommando. Et klassisk skuespiltrick, hvis man ikke lige kan finde følelsen frem, når kameraet ruller. Det interessante spørgsmål er dog, hvilke molekyler er det egentlig, der virker tårevæddende nede i din tigerbalsam? Og vigtigst af alt, kan man bruge andre naturlige produkter hjemme fra køkkenet til at fremstille en tårevæddende væske? Og kan hjemmelavede produkter erstatte den lidt dyre tigerbalsam? Kig med her, når vi undersøger det nærmere og tester en lang række produkter fra din grøntsagshylde, dit køleskab og dine skabe med aromastoffer og essenser
.
Annonce
Contents
Video: Sådan laver du kunstige tårer selv
Herunder kan du se vores test af en lang række ingredienser. Virker de mange fødevarer tårevæddende og i hvilken grad? Er der nogle af dem, der kan konkurrere med tigerbalsam? Klik og se testen her:
Klik og abonner på vores Youtubekanal her >>
Klik og abonner på vores Youtubekanal her >>
Test: Derfor er disse ingredienser gode alternativer eller IKKE gode alternativer til tigerbalsam
Vi tester følgende ingredienser: Chili, løg, ingefær, peberrod, mynte og tigerbalsam, men hvilke stoffer er der egentlig i disse produkter, som kan virke tårevæddende? Vi har kigget i litteratuuren og så tester vi dem alle for, hvor hurtigt, de trækker tårer, og i hvilket niveau de løser opgaven. Vi bedømmer deres tårervæddende egenskaber på en skala fra 0 til maks 10. Sidst men ikke mindst, så kårer vi en vinder. Alle nedenstående produkter er blendede friske grøntsager med undtagelse af Tigerbalsam, der er købt færdigproduceret.
Lad os kigge på det.
Tårevæddende kemi i chili
Vi blender frisk chili i en smoothiemaskine og tester ekstraktet. Men græder man egentlig af chilisaft?
I chili er det stærke molekyle capsaicin, hvilket er meget velkendt. Jeg har selv prøvet, ved et uheld, at kløe mig selv tæt på øjet efter at have skåret friske chili på skærebrættet, og det trækker tårer. Vi tester om en blendet gul økologisk Scotch Bonnet chili (styrke 8) kan give en klar væske, som man kan smøre under øjenene og give tårer. Vi har dog også en rød økologisk Habanero chili (styrke 10) klar på lager, hvis forsøget ikke virker med Scotch Bonnet.
Tårervæddende effekt: 3 point ud af maks 10 point.
Tid til tårer: 80 sek.
Er du nysgerrig efter, hvordan styrken er af en række chilier, så har jeg faktisk selv tjekket en stribe lige her incl. Scotch Bonnet fra videoen ovenfor med tårer, men også Habanero og andre chili med god vindstyrke, klik og se videoen her:
Klik her og læs en smagsprofil af de mange chilier og få et indblik i styrken af chili >>
Klik og abonner på vores Youtubekanal her >>
Tårevæddende kemi i ingefær
Vi blender frisk økologisk ingefær i en smoothiemaskine og tester ekstraktet. Men græder man af ingefærsaft? 
Dertil er der også den skarpe og stærke mundfornemmelse fra den naturlige alkohol og antioxidant: “gingerol” fra kold ingefær, samt ketonen “zingerone” fra opvarmet ingefær. Zingerone er dog lidt mere sødlig og svag i styrken sammenlignet med Gingerol. Disse to naturlige kemiske indholdsstoffer bidrager til den stærke, brændene og skarpe mundfornemmelse, man får når man spiser og konsumerer ingefær. Den brændene mundfornemmelse kan minde lidt om effekten fra eksempelvis indtag af capsaicin fra chili.
Tårervæddende effekt: 1 point ud af maks 10 point.
Tid til tårer: Ingen tårer, det brænder kun på kinden.
Tårevæddende kemi i løg
Vi blender friske løg i en smoothiemaskine og tester ekstraktet. Men græder man af løgsaft?
Så snart man snitter eller river løget, så ødelægges en lang række celler. Når cellerne ødelægges så frigives en række enzymer som Alliinase og LFS (lachrymatory factor synthase), som reagerer med et svovlholdigt stof i løget, som bl.a. medfører produktion af stoffet Propanthial S-oxid (PTSO), der er ekstremt flygtigt og bidrager til den velkendte tårervæddende effekt, når det flygtige stof rammer øjet.
Tårervæddende effekt: 2 point ud af maks 10 point.
Tid til tårer: ca. 30 sek.
Se også videoen med test af, hvordan man undgår tårer i øjnene, når man skærer løg lige her:
Klik og abonner på vores Youtubekanal her >>
Tårevæddende kemi i pebermynte
Vi tester en kommerciel pebermynteolie (mynteekstrakt) indkøbt koncentreret i en lille flaske til slik og søde sager. Men græder man af menthol?
Klik og køb pebermynteolie her >>
Vi kan ikke umiddelbart finde en kilde, der beskriver hvilket kemisk stof, der kan give anledning til en tårervæddende egenskab i mynte. Dermed ikke sagt, at det ikke findes. Men når det er sagt, så formoder vi, at der er tale om stoffet 2-isopropyl-5-methyl-cyclohexanol, som kemisk er en monoterpen, der bidrager med en kølende fornemmelse i kontakt med nerveender i det trigerminale nervesystem (René, 2018, s. 25).
Tårervæddende effekt: 10 point ud af maks 10 point.
Tid til tårer: 7 sek. (effektiv tårerdanner)
Tårevæddende kemi i peberrod
Vi blender frisk økologisk peberrod i en smoothiemaskine og tester ekstraktet. 
Peberrod indeholder ligesom sennep enzymet thioglucosidase, som efter udskæring eller blendning medfører isothiocyanat. Stoffet “Allyl isothiocyanat”, som stammer fra glucosidet sinigrin er det der giver den velkendte skarpe og brændende duft, skarpe smag og mundfornemmelse (Belitz, et al, 2009, s. 977). Allyl isothiocyanat er også det stof, der irriterer øjet (wiki, 2020). Til sidst er det værd at nævne at aromaen/duften i peberrod er domineret af både methyl, ethyl, isopropyl og 4-pentenyl isothiocyanat, hvilket er dog kun er tilstede i små mængder sammenlignet med Allyl isothiocyanate, som er i høj dosis (Belitz, et al, 2009, s. 977).
Tårervæddende effekt: 9 point ud af maks 10 point.
Tid til tårer: 4 til 5 sek.
Det skal dog understreges, at peberrod ikke får 10 point på trods af tårer, for den er svær at arbejde med, der er pebermynte og tigerbalsam (skitseret herunder) klart at foretrække, derfor vinder de to med 10 point hver.
Tårevæddende kemi i rød tigerbalsam
Vi tester en indkøbt kommerciel rød tigerbalsam for dens tårervæddende egenskaber. 
Når man læser varedeklarationen på en tigerbalsam, så indeholder den variant, som vi købte, følgende:
Ingredienser: Petrolatum, syntetisk voks, kamfer (camphor), menthol, melaleuca leucadendron cajaputi olie, mentha arvensis leaf olie, cinnamomum cassia olie, eugenia caryophyllus flower olie, cinnamal, eugenol, limonen, coumarin, linalool, benzylalkohol, isoeugenol og cinnamylalkohol.
Der er to ingredienser, som særligt udmærker sig som tårervæddende ingredienser i Tigerbalsam: kamfor (camphor) og denne tilsatte olie: Melaleuca leucadendron cajaputi. Dertil er der et væld af velduftende parfumer, som dufter af hhv. blomst, lavendel, appelsin, nellike, kløver, kanel og pebermynte.
Tårervæddende effekt: 10 point ud af maks 10 point.
Tid til tårer: 7 sek.
Alle kemiske stoffer fra hele artiklen listet med funktionsbeskrivelse
Herunder listes alle stoffer med en kort introduktion til funktionen af hver enkelt ingrediens.
Camphor (kamfer)
Camphor (kamfer) = Parfume, der har en stærkt og skarp aromatisk duft (C10H16O). Kamfer findes eksempelvis i rosmarinblade i en meget lille procentdel. Kamfer anvendes i en mere ren form nogle gange mod insekter, eksempelvis myg, men virker også antibakterielt. Det anvendes medicinsk i hudcremer og salve for at lindre kløe fra insektbid. Kamfer kan også mindske hudirritation og har en effekt mod ledsmerter som i den Tiger Balsam, hvor vi har fundet kamfer på ingrdienslisten. Det absorberes i hudens epidermis, hvor det stimulerer de enkelte nerveender. Kamfer medfører en varm fornemmelse, hvis det påføres koncentreret, men en kølig fornemmelse, hvis det påføres i et tyndere lag.
Benzylalkohol
Benzylalkohol = Parfume og konserveringsmiddel mod bakterier o.lign. mikroorganismer. Det har en mild aroma. Benzylalkohol er et allergen, der er tilsat en række hudplejeprodukter, kosmetik og rengøringsmidler, klik her og se den store liste med allergener >>
Cinnamal
Cinnamal = Parfume, der dufter af kanel. Cinnamal er dog også et allergen i øvrige hudplejeprodukter, kosmetik og rengøringsmidler, klik her og se den store liste med allergener >>
Cinnamomum cassia olie
Cinnamomum cassia olie = Parfume i form af kanelolie.
Cinnamylalkohol
Cinnamylalkohol = Parfume, der ogå dufter af kanel. Cinnamylalkohol er ligeledes et velduftende allergen, klik og se den fulde liste her >>
Citronellyl acetate
Citronellyl acetate er et aromastof, som findes naturligt i eksempelvis ingefær. Det dufter af blomst og roser.
Coumarin
Coumarin = Parfume, der dufter af hø. Coumarin er også et allergen, klik og se den fulde liste her >>
Eugenia caryophyllus flower olie
Eugenia caryophyllus flower olie = Parfume i form af nellikeolie.
Eugenol
Eugenol = Parfume, men også et velduftende allergen, der dufter af kløver og honning, klik og se den fulde liste her >>
Isoeugenol
Isoeugenol = Parfume og et velduftende allergen, der dufter af blomster, klik og se den fulde liste her >>
Limonen
Limonen = Parfume, der dufter af appelsin. Et absolut velduftende aromastof, men det er et allergen, klik og se den fulde liste her >>
Linalool
Linalool = Parfume, der dufter af blomst og lavendel. Et absolut velduftende aromastof, men det er også et allergen, klik og se den fulde liste her >>
Melaleuca leucadendron cajaputi olie
Melaleuca leucadendron cajaputi olie = Parfume i form af en olie, der har en skarp duft af kamfer (camphor) og hyacinter. Olien stammer fra “myrtaceous” træer.
Mentha arvensis leaf olie
Mentha arvensis leaf olie = Parfume i form af en olie fra pressede blade fra vild mynte (mark mynte), som meget naturligt har en aroma af pebermynte.
Menthol
Menthol = Menthol stammer fra pebermynte og er et aromastof, der dufter af mynte. Det virker også kølende på de områder, hvor det måtte påføres på samme måde som camphor gør, som skitseret ovenfor. Rent sensorisk har jeg selv skrevet en del omkring det sanselige fysiologiske repons, der opstår, når vi anvender pebermynte i min bog: Sensorisk teori, metoder og øvelser, 1. ed. 2018, klik og læs mere >>
Petrolatum
Petrolatum = Vaseline som er et konsistensforbedrende middel, der kan “bærer” de aktive ingredienser og gør produktet mere smørbart.
Syntetisk voks
Syntetisk voks = Konsistensforbedrende middel i form af en langkædet alkohol, der er esterificeret med en fedtsyre (polær og upolær), som gør produktet smørbart.
Litteratur
Belitz, H-D; Grosch, W & Schieberle, P. (2009). Food Chemistry, 4. ed. Springer Verlag, s. 977.
René, M. (2018). Sensorisk teori, metoder og øvelser, 1. ed. Polyteknisk forlag, s. 25. Link til bog >>
Wikipedia (2020). Horseradish [Citeret d. 11. mar. 2020]. Link: https://en.wikipedia.org/wiki/Horseradish
