Fødevareekspert og ingeniør Michael René tester engangstallerkener i bæredygtige og genanvendelige materialer for Politiken i samarbejde med journalist Line Felholt. Der er testet genanvendelige tallerkener i materialer som sukkerrørsfibre, træ, poppelfiner, palmeblad, plast samt pap. Disse tallerkener er indkøbt af Politiken hos hhv.: Boxdeluxe.dk og Bilka.
Engangstallerkener er fantastiske, når der afholdes større arrangementer, men hvilke er egentlig de bedste, når vi kigger på dem med det praktiske og kritiske blik? Hvilke holder bedst, når man udsætter dem for dressinger, sovser, varme og kolde fødevarer og ingredienser? Hvilke er de bedste og nemmeste at håndtere, når man skal spise af engangstallerkener i bæredygtige materialer til festlige arrangementer?
1. På førstepladsen i testen af engangstallerkener i kategorien for bæredygtige og genanvendelige materialer, der lander den runde tallerken af sukkerørsfibre. Denne tallerken er rustik, kompakt og stor, og kan nemt erstatte en reel tallerken i porcelæn til havefesten, turen i sommerhuset eller i skoven. Der er ingen afsmag eller duft af materialet, og det er positivt.
2. På andenpladsen lander en aflang engangstallerken i et fint asiatisk design. Den er dog mere til lette snacks, små retter, salat, frugt og grønt. Der er heller ikke en afsmag af træ eller materiale i dette produkt, og det er godt. Formen er dog lidt upraktisk, da tallerkenen er aflang, og der er huller i enderne, men ellers et godt produkt.
3. På tredjepladsen i testen af engangstallerkener i kategorien for bæredygtige og genanvendelige materialer, der lander tallerkenen af palmeblade. Denne tallerken var flot autentisk med riller, knaster, men meget delikat og nydelig at se på. Tallerkenen har en god størrelse og passer til et stort måltid. der er gode kanter på tallerkenen, som gør det muligt og sikkert at spise og flytte rundt på tallerkenen uden at spilde. Der er ingen afsmag af materialet og det er positivt. Materialet er rustisk, kompakt og perfekt til et stort måltid, d. 20. jun. 2019 i dagens avis, læs mere (kun for abonnenter) >>
Forbud mod engangsplastik starter i foråret 2019
Baggrunden for denne undersøgelse er det ambitiøse tiltag som Danmark støtter (Tv2, 2019). Konkret er der tale om EU’s nye plastikdirektiv som er færdigforhandlet mellem EU-Parlamentet, EU-Kommissionen og medlemslandene. Det nye plastikdirektiv medfører, at det i løbet af forår/sommer 2019 bliver forbudt at sælge tallerkener, bestik, sugerør og vatpinde af engangsplastik.
På den baggrund er det relevant at teste de mere bæredygtige alternativer til engangsplast, som sukkerrørsfibre, træ, poppelfiner, palmeblad, plast samt pap. For hvordan virker disse mere bægerdygtige engangstallerkener egentlig? Og hvilke er de bedste på markedet?
.
.
Kilde
Tv2 (2019). EU forbyder engangsplastik [citeret d. 20 maj 2019]. Link: http://nyheder.tv2.dk/samfund/2018-12-19-eu-forbyder-engangsplastik