Hygiejne- og rengøringsekspert Michael René er ambassadør sammen med EU’s klimakommissær Connie Hedegaard oa. for kampagnen “I PREFER 30” som lanceres af Brancheforeningen for Sæbe, Parfume og Teknisk/kemiske artikler (SPT), 11. mar. 2014, læs mere om kampagnen her >>
Bedre vaskemaskiner og bedre vaskemidler gør det muligt at vaske rent i dag ved kun 30 grader. Mit råd er, at du altid bør bruge Svanemærkede vaskemidler til koldtvandsvask af dit tøj. Når du vasker koldt brug egnede vaskemidler med enzymer.
“Løsningen er differentieret og vaskemidler er effektive og har forskellige styrker“.
.
Contents
Vælg det rigtige vaskemiddel
Vælg vaskemidler specifikt til dit tøjs kulør og sorter dit vasketøj i farver. Vaskemidler fås specielt til hvidt tøj og farvet tøj, og dertil kan du finde vaskemidler specielt til sort tøj. Ved at bruge vaskmidler specifikt til din kulør på tøjet, så optimerer du holdbarheden af farven i dit tøj. Du kan godt bruge et vaskemiddel til farvet tøj til alt dit tøj, men du risikerer at dit hvide og sorte tøj, bliver gråtonet.
Brug vaskemidler benævnt “colour” til farvet tøj.
Brug vaskemidler benævnt “hvidt” til hvidt tøj.
Brug vaskemidler benævnt “sort” til sort tøj.
.
Vedligeholdelse af vaskemaskinen
For at sikre at din maskine ikke kontamineres og forurenes med bakterier, så anbefales det at enten 1. Hver femte vask skal være ved minimum 60 grader eller 2. Kør én vask om måneden en ved minimum 80 grader.
.
Enzymer
Enzymholdige vaskemidler er super effektive til at fjerne pletter fra tøj samt til at vaske dit tøj ordentligt rent selv ved lave temperaturer. Enzymer arbejder specifikt på forskellige forbindelser og hjælper til at holde dit tøj pænt rent også ved lave temperaturer. De fleste enzymholdige vaskemidler anbefales anvendt i temperaturområdet fra 30 til 60 grader. Enkelte vaskemidler anbefales endda også anvendt til maskinvask ved 20 grader.
Bemærk at du ikke bør bruge enzymholdigt vaskemiddel til vask af uld og silke med mindre der er tale om en specifik enzymatisk opskrift til netop uld og silke. Egnede vaskemidler til uld og silke er ofte angivet på emballagen, så det er nemt at se. Tjek altid etiketten på vaskemidlet og på tøjet før du vælger et vaskemiddel til dit tøj. Læs mere om enzymer her >>
.
I Prefer 30
Rengøringsekspert og ambassadør Michael René giver gode råd til vask af tøj som ambassadør for kampagnen “I Prefer 30”. Målet er at få danskerne til at skrue en anelse ned for vasketemperaturen under forudsætning af at, der vælges koldtvandsvaskemidler specielt egnet til at vaske koldt. Dernæst anbefaler vi, at du altid bør vælge Svanemærkede vaskemidler, også når du vasker ved 30 grader. Læs mere i Politikens, kultursektionen side 7, 19. mar. 2014.
.
30 grader
Vask alt hverdagstøj ved 30 grader også selvom der står 40 grader på tøjet. Angivelsen 40 grader på tøjet er den maksimale vasketemperatur, som producenten anbefaler til tøjet.
.
60 grader
Vask tøj som håndklæder, karklude, sengelinned, viskestykker, undertøj o.lign. ved 60 grader. Lider du af husstøvmideallergi, bør du vaske dit sengelinned ved 60 grader flere gange om året, følg anvisninger fra Astma- og allergiforbundet.
.
80 grader
Vask tøj med fækalier, urin, blod samt tøj med øvrige risikable mikrobielle faktorer ved minimum 80 grader med egnede vaskemidler. Bemærk dog at blod bør forbehandles for at sikre at pletterne forsvinder. Se de gode råd om pletfjerning af blod her >>
.
Sygdom i familien
Er der sygdom i familien eller lider du selv af en sygdom, som kræver en højere hygiejnisk standard bør du differentiere dine vaske og følge anvisninger fra din læge, hvis der er sygdom i familien.
.