PVC-plastik er et materiale, der findes i et væld af produkter. Emballage som din elektronik typisk er produceret af er ofte produceret af PVC, eks. emballage til usb-stik, kabler og hovedtelefoner o.lign. Dertil er dine gamle vinylplader og det plastik som dine nedløbsrør, tagrender, rutchebaner, vinylgulve og meget andet er typisk også produceret af PVC. Der er langt mellem de store kemiske fødselsdage, men 2013 var året hvor opfindelsen af PVC-plastikken fyldte 100 år.
Ing.dk skriver, at det var tyskeren Dr. Fritz Klatte, der tilbage i 1913, patenterede PVC (polyvinylchlorid) også benævnt som vinyl. Tilbage i starten af 1900-tallet var der dog ikke de store produktionstekniske muligheder for at producere plastikken til fulde. Det var først i slutningen af 1950’erne at produktionen på verdensplan nåede op på over en million ton. I 50’erne og 60’erne eksploderede markedet for produkter produceret i plastik. Efter en årrække finder plastikken også vej til filmen, hvor en ung Dustin Hoffman og Walter Brooke fra filmen ”Fagre voksne verden” fra 1967 (The Graduate, MGM) forlader kvinderne for at diskutere plastikkens rige muligheder ved Dustins Hoffmans bachelorfest: ”There is a great future in plastic, think about it, Would you think about it? Yes I will”.
I dag er det årlige globale forbrug steget til over 30 millioner ton (ing.dk, 2013). PVC’ens indhold af blødgørere er dog udskældt, som værende hormonforstyrrende, og derfor er indholdet af blødgørere begrænset lovgivningsmæssigt med fastsatte grænseværdier på hvor lidt, der må tilsættes plastikfilm og produkter der anvendes til fødevarer.
Du kan nok godt huske den gamle husholdningsfilm fra køkkenskuffen tilbage i vores barndom i 80’ og 90’erne, denne film var lavet af PVC. I dag er vores husholdningsfilm typisk produceret af en mere miljøvenlig film som PE-LD (Polyethylen Low Density), men uden den erfaring vi har med PVC’ens 100 års udvikling stod vi ikke, med de innovative produktionsmuligheder i plastikgenren, som vi kender i dag.
PVC indeholder op til 20 % blødgørere, som gør det muligt at forarbejde og forme den solide plast, PVC er ikke forbudt til fødevarer, men der er fastsat rammer og grænseværdier for anvendelse af blødgørere i PVC.
PVC mærkes med en trekant med et 3-tal, så man har mulighed for at sortere dette chlorholdige produkt fra i affaldssortering verden over.
Så et stort tillykke til vores den store runde fødselsdag for PVC plastikken, som vores tagrende, vores børns plastikhoppeborg og rutchebanen, den gamle plastikfilm, vinylpladerne, vinylgulvet typisk er produceret af.