Rengørings- og hygiejneekspert Michael René rapporterer resultatet fra en undersøgelse fra journal of Fungi Biologi til Egmont og Alt for damerne, som afdækker, hvilke patogene svampe, der vokser i din opvaskemaskine. Dertil giver han gode råd om, hvordan du bedst kommer svampene til livs. Husk på din opvask er ikke renere end din opvaskemaskine, 9. feb. 2015. Læs også om skimmelsvampevækst i din opvaskemaskine lige her >>

Introduktion til skimmelsvampe og mug

Mykotoxiner fra skimmel medfører ikke akut forgiftning som visse bakterier, men giver en langtidsvirkning. Skimmelsvampe vokser i fugtige miljøer. Helbredspåvirkningerne af fugt og skimmelsvampe kan inddeles i to hovedkategorier: irritation samt allergi og anden overfølsomhed (Sundhedsstyrelsen 2005).
.

Irritation fra fugt og skimmelsvampevækst

Irritation er den hyppigste form for helbredspåvirkning, når man udsættes for skimmelsvampevækst og fugt. Symptomerne spænder over en bred kam og kan udmønte sig som irritation i næse, øjne, de øvre luftveje, træthed, hoste, hovedpine samt hududslet. Personer der lider af høfeber og astma er særligt følsomme. Irritation af luftvejene kan øge risikoen for at opnå luftvejsinfektioner (Sundhedsstyrelsen, 2005).

Det er væsentlig at bemærke det som Sundhedsstyrelsen (2005) skriver omkring børn. For børn, der vokser op i boliger med høj luftfugtighed (~ høj RH%), har en øget risiko for at udvikle astma. Det berettes at årsagen stadig er lidt uklar, skyldes det en øget forekomst af skimmelsvampe, en øget forekomst af husstøvmider eller skyldes det kombination eller andre påvirkninger. Sundhedsstyrelsen (2005) beretter at nyere undersøgelser blandt spædbørn har vist en association mellem objektive mål for forekomst af skimmelsvampe i indemiljøet og nedre luftvejssymptomer. Mekanismen herfor er ukendt, men det tyder ikke på allergi. Det skal understreges at disse spædbørn var arveligt disponerede for astma eller allergi.

Der er i Danmark påvist en sammenhæng mellem mængden af skimmelsvampe i gulvstøv på skoler og symptomer fra øjne og øvre luftveje samt hovedpine. Dette er testet og påvist i undersøgelsen i forskningsprogrammet ”Skimmelsvampe i bygninger”. Det skal dog understreges at skolerne i forsøget kun var lettere angrebet af fugt. Dertil skal det ligeledes understreges at astma, høfeber, nyligt overståede luftvejsinfektioner eller et dårligt psykosocialt undervisningsmiljø dog var en stærkere risikofaktorer for symptomer end undersøgelsens fokus, som testede udsættelse for skimmelsvampe i gulvstøv (Sundhedsstyrelsen, 2005). Her må fremtiden bibringe med mere viden og afkræftende eller bekræftende konklusioner. Læs også om skimmelsvampevækst i din opvaskemaskine >

 

Irritation og glukan fra skimmelsvampe

Cellevæggen hos skimmelsvampe indeholder glukan, der er et biologisk aktivt kulhydrat. Mængden af glukan i luften har i enkelte epidemiologiske undersøgelser, specielt hos børn, vist sig at være korreleret med følgende symptomer: irritation i næse, øjne samt øvre luftveje, trykken for brystet, træthed og hoste. Specifikke glukaner kan aktivere immunsystemet. Konkrete målinger af glukanindholdet i bygninger har været anvendt som et tilnærmet mål for forekomst af skimmelsvampe (sporer, o.lign. svampedele). Disse målinger blev på daværenanvendes dog ikke rutinemæssigt, da de ikke korrelerer med symptomer på en entydig måde (Sundhedsstyrelsen, 2005). Læs også om skimmelsvampevækst i din opvaskemaskine >>
.

VOC’er og bakteriel muglugt

En stærk muglugt eller ram sommerhusagtig lugt er en god indikator for fugtproblemer. Lugten er forårsaget af at skimmelsvampene afgiver flygtige organiske forbindelser (volatile organic compounds, VOC’er), som kan medføre en muggen eller en jordslået lugt. VOC’erne anses dog ikke for direkte at forårsage sygdom i de mængder, de forekommer i indemiljøet (Sundhedsstyrelsen, 2005) og dette er bekræftet af øvrige kilder gennem tiden – dog ikke anvist i denne tekst.

Der er også enkelte bakterier som eks. slægten Streptomyces, som ligeledes er tilknyttet og fundet i våde bygninger, som kan afgive stærke muglugte (Sundhedsstyrelsen, 2005). Læs også om skimmelsvampevækst i din opvaskemaskine >>
.

Mykotoksiner og skimmelsvampe

Der er en række forskellige skimmelsvampe der udskiller mykotoksiner (svampegiftstoffer) for at beskytte sig mod konkurrenter i nærmiljøet. Det gælder blandt andet: 1. Aspergillus versicolor, som hyppigt findes i gulvstøv og kan ligeledes forekomme på de fleste materialer, 2. Chaetomium globosum, som findes primært på træ- og celluloseholdige materialer og 3. Stachybotrys chartarum, som især findes på meget våde gipsplader (Sundhedsstyrelsen, 2005).

Indånding af mykotoksiner i ordinære mængder, der forekommer naturligt i indemiljøet i såkaldte “ikke-industrielle” sammenhænge, anses ikke for at give anledning til sygdom. Mykotoksiner kan dog være medvirkende årsag til irritation. I ekstreme tilfælde, hvor der er store flader og relativt mange kvadratmeter med vækst af skimmelsvampe, som eks. lodne flader med en høj koncentration af mykotoksiner i luften, der er set eksempler med svære toksiske reaktioner. Endelig kan berøring af mykotoksinholdigt materiale i nogle tilfælde give udslet på huden (Sundhedsstyrelsen, 2005). Læs også om skimmelsvampevækst i din opvaskemaskine >>
.

Allergi og anden overfølsomhed og skimmelsvampe

IgE-antistof medieret allergi kan opstå ved gentagen eksponering for skimmelsvampe, som indeholder antigene proteiner (også benævnt allergener). Rapporten fra Sundhedsstyrelsen (2005) påpeger at det er sjældent, at personer udvikler skimmelsvampeallergi ved at opholde sig i fugtskadede bygninger, men det fremhæves at risikoen for udvikling af allergi øges, hvis de i forvejen er atopikere dvs. har de klassiske allergiske sygdomme eller har luftveje der er følsomme. Personer der allerede har allergi over for fx skimmelsvampe vil i værste fald kunne opleve at få forværret deres symptomer (ibid, 2005).

Der foreligger ikke specifikke opgørelser over skimmelsvampeallergi i Danmark jf. rapporten fra 2005, men det antages, at skimmelsvampeallergi forekommer hos en lille procentmæssig andel af den danske befolkning, heriblandt allergi overfor skimmelsvampene som Cladosporium og Alternaria. Disse skimmelsvampesporer forekommer naturligt i udeluften det meste af året, men der forekommer flest sporer i der mere fugtige efterår som aug. og sep., og der er naturligt færre sporer om vinteren. Alternaria og Cladosporium kan dertil forekomme i et stort antal i bygninger, der rammes af fugtskader. Sundhedsstyrelsen skriver i sin rapport (2005) at “undersøgelser har vist, at forekomsten af sensibilisering, målt som forekomst af IgE-antistoffer over for skimmelsvampe, ligger mellem 1 og 3% i den generelle befolkning. Størsteparten af de sensibiliserede antages at være sensibiliseret af skimmelsvampe fra udeluften“.

En del af de mennesker der er sensibiliserede vil udvikle en allergisk sygdom, som normalt viser sig som allergisk snue eller astma og det vil især optræde i sensommeren, når der forekommer øget koncentrationer af svampesporer i luften i udemiljøet. Er der skimmelsvampe i boligen, kan symptomerne forekomme året rundt (ibid, 2005). Der er ligeledes beskrevet et par sjældne tilfælde med udvikling af “allergisk alveolitis”, som er en immunmedieret overfølsomhedsreaktion i lungevævet. Årsagen til denne allergiske reaktion af “alveolitis” skyldes, at svampesporer med en diameter på 1-2 mikrometer indåndes og deponeres i alveolerne. Disse tilfælde ses hyppigst som en erhvervssygdom i industrien og i landbruget, men kan i sjældne tilfælde forekomme efter svampeangreb i en bolig. Symptomerne er forårsaget af det som Sundhedsstyrelsen (2005) omtaler som “en udbredt granulomatøs betændelse i lungevævet“. Symptomer er hhv. feber, kulderystelser, hoste og åndenød. Der kan samtidig være tegn på luftvejsobstruktion og astma (Sundhedsstyrelsen, 2005).

Voluminet af sporer i udeluften fra Cladosporium og Alternaria indgår i dagens pollen- og sporetal, der dagligt opdateres på hjemmesiderne hos DMI (www.dmi.dk) og Astma-Allergi Forbundet (www.astma-allergi.dk). Man kan dagligt modtage de seneste pollen og sporetal ved at tilmelde sig deres gratis e-mail-service. Læs også om skimmelsvampevækst i din opvaskemaskine >>
.

Fødevarer og skimmelsvampe

Eks. mykotoxinet aflatoxin fra Aspergillus flavus virker carcinogent. De kan vokse i para- og jordnødder og tørret frugt i DK, men disse nødder og frugt screenes med UV-lys for at identificere inficeret nødder og frugt. Anvendelsen af tørret frugt kan derfor anses for sundhedsmæssigt ubetænkelig, trods sporadisk indhold af aflatoksiner.

Toxinproducerende svampe fra muggent korn som visse penicilium- og aspergillusarter kan danne toxiner i korn med for højt vandindhold. Medfører Ocratoxin, der er et giftstof, der medfører nyreskader hos svin.

I æbler ses produktion af toxinet patulin, men FVST oplyser i en rapport, at der ikke er grund til betænkeligheder ved indtagelse (Trolle et. al. 1998). Læs også om skimmelsvampevækst i din opvaskemaskine >>
.

Kilder

Sundhedsstyrelsen. HELBREDSPROBLEMER VED FUGT OG SKIMMELSVAMPE I BYGNINGER – om udredning og diagnostik hos alment praktiserende læger, sep. 2005. Link: http://www.ssi.dk/~/media/Indhold/DK%20-%20dansk/Smitteberedskab/Infektionshygiejne/Vandskade/skimmelsvamp_05.ashx

Trolle, E., Fagt, S. og Ovesen, L.. Frugt og grøntsager – anbefalinger for indtagelse. Redaktion. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Veterinær- og Fødevaredirektoratet, sep. 1998. Link: http://www.food.dtu.dk/upload/f%C3%B8devareinstituttet/food.dtu.dk/publikationer/1998/frugt%20og%20gr%C3%B8ntsager.pdf

.

Læs et sammendrag af undersøgelsen om skimmelvækst i din opvaskemaskine fra Journal of Fungal Biology her >>

.