Har du nogensinde stået med den grønne biopose i køkkenet og undret dig over, hvad den egentlig indeholder? Kan posen nedbrydes i naturen, hvad er den gennemsigtige emballage udenom lavet af, og hvor meget madaffald samler vi reelt ind i København?
Efter to til tre måneders research (juli til start oktober) og direkte interviewkorrespondance med Københavns Kommune gennemgår vi her de konkrete fakta om kommunens bioposer, materialekemien og udviklingen i københavnernes madaffald.
VIDEO: Bio vs Plastik? Sandheden om Københavns bioposer!
Se videon herunder:
Stigning i madaffald i Københavns Kommune (2022–2026)
Madaffald udgør en betydelig del af de københavnske husholdningers samlede affald. For at nå det overordnede mål om 60 % reel genanvendelse af husholdningsaffaldet er en effektiv indsamling af madaffald en absolut forudsætning.
Tal fra Københavns Kommune viser følgende udvikling i indsamlet madaffald:
2022: 14,5 tons madaffald
2023: 15,5 tons madaffald
2024: 18,1 tons madaffald
2025: 20,0 tons madaffald
2026: Afventes…
Målsætningen for Københavns Kommune er at nå op på 30,0 tons madaffald for at indfri ambitionen om 60 % reel genanvendelse. Det estimeres, at der skal indsamles minimum 30.000 tons madaffald for at nå målet om 60 % reel genanvendelse (se graf nedenfor), da madaffald udgør så stor en del, af københavnernes affald, at det er en forudsætning for den samlede målsætning.
Figur: Udvikling i reel genanvendelse af husholdningslignende affald (2019–2025). Kilde: Københavns Kommune.
Hvad er bioposerne i Københavns Kommune lavet af?
Når du modtager de grønne bioposer til madaffald, består løsningen af to komponenter: selve poserne og den gennemsigtige indpakningsfolie.
1. Den gennemsigtige emballage udenom
Københavns Kommune oplyser direkte, at den gennemsigtige folie, der holder sammen på rullen af bioposer, er fremstillet af OPP (orienteret polypropylen). Dette er en konventionel plastemballage, som skal sorteres til plastaffald.
2. De grønne bioposer (Mater-Bi)
Selve de grønne poser er fremstillet af komposterbar bioplast baseret på materialefamilien Mater-Bi (fremstillet af BioBag). Mater-Bi er sammensat af stivelse, vegetabilske råmaterialer og komposterbare/bionedbrydelige polymerer (Zenzo, 2026abc). Producenten er her i september og oktober 2026 ZENZO, som samarbejder med italienske Novamont (2026). Det er dog ikke helt klart, hvilke materialer foruden Mater-Bi, som bioposerne er sammensat af.
3. Den plantebaserede andel, men hvad med de sidste 40 %?
Københavns Kommune har oplyst, at mindst 60 % af plastpolymererne i bioposerne stammer fra plantemateriale (fornybare råvarer).
De resterende op til 40 %, der oplyses desværre ikke, hvad denne del udgør i bioposerne rent kemisk og Københavns kommune svarer ej heller på dette spørgsmål. De vil heller ikke stille op til et interview, selvom vi har givet dem mange muligheder. “Desværre kan vi ikke stille op til et interview, da vi kun stiller op til etablerede medier“.
Bioposerne er her i år 2026 stærkere, så der er i hvert fald indbygget en forstærkning af posens fysiske egenskaber, sammenlignet med tidligere. Men hvad består denne mærkbare forstærkning af? Er det polyethylen (PE) i en elle rnaden grad? For det er jo plastik? Så det er stadig uklart, hvad de sidste 40%indeholder.
Konklusion og gode råd til sortering
Brugen af bioposer sikrer, at madaffaldet kan forgasses i biogasanlæg og omdannes til grøn energi samt gødning. For at optimere genanvendelsen bør du huske følgende:
Fjern altid den gennemsigtige OPP-folie og smid den i plastikbeholderen.
Brug kun de anviste grønne bioposer til madaffald.
Slå en knude på bioposen, inden den smides i madaffaldscontaineren.
